in

Stortest: Her er de bedste vinterdæk

0

November nærmer sig.

Og du skal have vinterdækkene på din bil.

Dem fra sidste år, eller måske helt nye.

Skal du ud og købe nyt, gør du klogt i at læse videre her!

For der er stor forskel på de bedste og dårligste vinterdæk.

Det viser årets store test af 34 vinterdæk, foretaget af ADAC og FDM.

Den korte konklusion er; køb de dæk, der passer til de ofte våde danske veje.

Som tidligere år er størrelserne på de testede vinterdæk identiske med dem fra forårets sommerdæktest, hvilket ikke gør testen mindre interessant for danske bilejere.

Der er nemlig tale om dæk i 14-tommer (165/70) og 16-tommer (205/55).

Hvor den sidste størrelse er Europas mest solgte dækstørrelse og passer til blandt andet VW Golf og Skoda Octavia, passer det noget mindre 14-tommerdæk til en lang række af de populære mikrobiler.

”Vinterdæk er ikke bare afgørende for sikkerheden, de har også stor betydning for fremkommeligheden. Der er derfor ingen vej uden om vinterdæk, hvis man vil køre i vinterføre. I Danmark er vinteren dog ofte mere våd end hvid, og det er netop egenskaberne på våd vej, der adskiller testens bedste dæk fra de dårligste,” siger bilteknisk redaktør Søren W. Rasmussen.

Mens de fleste af testens dæk ingen problemer har med at finde fodfæste i både sne og is, er det netop på allround-egenskaberne, som dansk vejr og danske veje stiller krav til, de dårligste dæk falder igennem.

De er ganske enkelt uegnede til kørsel på våd vej, som er det parameter, der vægtes højest.

Der stilles forskellige krav til vinterdæk rundt om i Europa.

“Derfor er vi i FDM glade for, at man i testgruppen har valgt at prioritere andet end blot sne og is, når man ser på, hvad der gør et vinterdæk godt. Det betyder, at testen bliver langt mere brugbar i forhold til danske forhold,” siger Søren W. Rasmussen.

Du kan se alle resultaterne fra årets vinterdæktest på www.FDM.dk/dæk

Kilde: FDM

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings