VW up! med 115 heste

VW up! bliver Danmarks billigste GTI

Under min test af VW up! beats med 90 hestes motor havde jeg mange herlige oplevelser, når jeg snød medtrafikanter med hurtige accelerationer. 

De havde ikke forventet at møde en mikrobil, så hurtig i aftrækket. 

Nu kommer up! i en GTI-udgave, og så bliver det endnu sjovere. 

115 hestes motor, 0-100 på 8,8 sekunder og 196 på toppen. 

Til priser fra 180.000 kr. for en 3-dørs og 190.000 for en 5-dørs. Den billigste GTI i Danmark. 

En strammere sportsundervogn sænker bilen med 15 mm og sammen med en egenvægt på kun 1070 kg er up! GTI en lille væver sag, der gør ethvert sving til ren up!-tur.  

Bop,bop! 

Den skrappeste up! er uden på og indeni er på størrelse med den første Golf GTI fra 1976 og stemningen i kabinen slås an af et interiør, der sprudler af sportsappeal. 

Du sidder i lækre sportssæder, dine hænder griber fat om et lækkert tykt læderbeklædt multifunktionssportsrat med røde syninger, dine sko betjener pedaler af rustfrit stål og dine øjne fanger instrumentbordets rrøde detaljer.  

Efter mørkets frembrud piftes stemningen yderligere op med rødt stemningslys langs instrumentbordets underkant.  

Udenpå lades du ikke i tvivl om, at her kommer jeg, up! GTI.  

Den kører på 17” letmetalfælge, og inde mellem egerne ses røde bremsekalibre på forhjulene, mens en mere sportsligt udformet frontkofanger sammen med den karakteristiske røde linje og GTI-logoet i kølergrillen tydeligt fortæller, at denne up! er noget særligtl. 

En større tagspoiler, der yder mere downforce på bagakslen, et GTI-logo og en rød stribe på bagklappen, bagkofangerens sorte diffuser og det forkromede afgangsrør understreger yderligere det sportslige udtryk.  

up! GTI introduceres i Danmark en gang i marts.   

 

Steen Nielsen

Chefredaktør, motorjournalist, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole. Har arbejdet med motorstof på Ekstrabladet, Amtsavisen, Randers, Bilen Motor og Sport, BT, Den Blå Avis m.fl.

Skriv en kommentar