Uhørt sjælden Beetle på auktion i Aarhus

42 år gammel og stadig i topform!

Denne gamle VW 1974’er Beetle er helt unik. Den har kun kørt 90 kilometer og må være en af de tilbageværende originale udgaver med laveste kilometerstand.

Men kom selv om se den i Mindeparken i Aarhus, hvor den vil blive solgt på Silverstone Auctions’ Classic Race Aarhus Auction den 28.-29. maj.

Bilen er blå med sort læderindtræk og alle originale features. Der er stadig den originale olie på motoren og de første dæk på fælgene.

En instruktionsbog og værktøjssæt følger også med.

Beetlen blev leveret af G. Terragni Volkswagen i Genoa til en ældre dybt religiøs gentleman ved navn Armando Sgroj.

Det var den 23. januar.

Han havde aldrig før ejet et automobil, men da bentøjet begyndte at svigte, var han tvunget til investere i et køretøj til at bringe ham de få kilometer fra bopælen og ned til den lokale kirke i byen.

Men bilen blev efterhånden brugt mindre og mindre, og i 1978 blev den pensioneret og sat i stald, hvor den har stået i næsten fire årtier.

Men for ikke så længe siden blev den opdaget og solgt til en englænder.

Det er ham, der nu sætter den på auktion i Aarhus.

74’er Beetlen er vurderet til mellem 35.000 og 40.000 euro.

 

Se mere her: https://www.silverstoneauctions.com/volkswagen-beetle-90km-from-new

Steen Nielsen

Chefredaktør, motorjournalist, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole. Har arbejdet med motorstof på Ekstrabladet, Amtsavisen, Randers, Bilen Motor og Sport, BT, Den Blå Avis m.fl.

Leave A Comment