Det skal du tjekke inden bilsyn.

Tjek det her før du kører til syn

Der indkaldes hvert år flere end 1.200.000 køretøjer til periodisk bilsyn og af dem slipper kun halvdelen igennem i første hug.

Det fremgår af en undersøgelse foretaget af forbrugersitet TejekBil.dk, som har gennemgået én mio. bilsynsrapporter tilbage i 2017. 

Så skal du til lovpligtigt bilsyn, giver vildmedbiler.dk dig her nogle tips, der kan gøre møde med synsmanden lettere for dig. 

Har du fx en dieselbil, anbefaler vi, at du kører en lille omvej lige inden bilsynet, så motoren er godt varm. Det giver en mere retvisende miljøtest. Har bilen et aftageligt anhængertræk, skal du huske at medbringe det til synet, da bilen ellers ikke kan godkendes.

Husk også at kontrollere:6 ting du selv kan tjekke:
…at ingen advarselslamper i instrumentbrættet lyser under kørsel.
…at forruden er uden stenslag og revner. Mindre stenslag uden for synsfeltet er tilladt. Fjern evt.  løse genstande i forruden, som kan nedsættes udsynet, som fx en mobilholder eller GPS.
…Kontroller viskerbladenes gummi, de må ikke være mørnede eller stive. Tjek om sprinkleren virker.
…Undersøg, om alle lygter lyser, også nummerpladelyset, og at glasset ikke er i itu.
… Tjek om dækket er slidt skævt. Er det tilfældet, kan det indikere fejl på styretøj eller hjulophæng. Dækkene skal ifølge loven have mindst 1,6 mm slidbane, dog anbefales minimum tre mm.
…Tjek, at nummerpladerne er lovligt sikret med bolte og hætter. 

Kilde: Applus Bilsyn

Steen Nielsen

Chefredaktør, motorjournalist, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole. Har arbejdet med motorstof på Ekstrabladet, Amtsavisen, Randers, Bilen Motor og Sport, BT, Den Blå Avis m.fl.

Leave A Comment