in

Suzukis store mikro-konkurrent

Farvel og tak til Alto og Splash. God dag til Celerio.

Suzuki afslørede afløseren for de to udgåede modeller på biludstillingen i Geneve i marts, men først nu ligger det fast, at den kommer til salg herhjemme til februar/marts.

Celerio forventes at blive prissat som bilerne i A-segmentet, det vil sige fra omkring 100.000 kr. for den billigste udgave.
Den er der dog ikke er så lille endda, faktisk er den en B-segment bil. Fire centimeter længere end VW up!/Skoda Citigo/Seat Mii og 14 cm længere end trillingerne, Aygo, 108 og C1.

Celerio skal sælges på begrebet “værdi for pengene”, det vil sige veludstyret selv i den billigste udgave, men også på god kabineplads, gode adgangsforhold til bagsædet, fin bagageplads, 254 liter, og gennemtestet teknik. En bil der er praktisk i hverdagen,” siger pressechef John Mogensen til vildmbiler.dk.

Dog skal man ikke forvente en lang liste over elektroniske features.

Celerio er 360 cm lang, hvilket er 10 cm længere end Alto og 12 cm kortere end Splash.

“Vi tror Celerio med sin enkle og robuste udstråling vil interessere mange,” tilføjer John Mogensen.

Alto/Splash-afløseren er udstyret med en en-liter 68 hestes motor med DualJet-indsprøjtning, et system, der også anvendes i den nyeste udgave af storebror Swift. Og med en benzinøkonomi på op til 27,8 km/l. og et co2-udslip på bare 84 g/km er den både økonomisk og miljøbevidst.

Celerio vil også kunne fås med et semiautomatgear med elektrisk skiftemekanisme, meget lig det Citroën og Peugeot kører med. Det gode er her, at automatgearet ikke ændrer på brændstoføkonomien.

Det vil helt sikker også glæde mange, at Celerio må trække en trailer på op til 400 kg.

Suzuki Celerio, der produceres i Thailand, kommer på alle verdens markeder i samme udgave. Den er det, man kalder en verdensbil.

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings