Suzuki sætter pris på Jimmy

Suzuki sætter pris på Jimmy

Efterspørgslen for Suzukis ny lille kultbil, Jimmy, med de skarpe former er så stor i lande med lidt stejle bakker end dem vi kender herhjemme, at der kun kommer et begrænset antal hertil i år. 

Omkring 250 biler, meddeler Suzuki DK, der dog beroliger os med, at situationen bliver bedre næste år. 

Jimny er en frisk højbenet fætter med mod på sjov i skoven og i byen, og henvender sig ifølge Suzuki til fx til jægere, skovarbejdere, naturfotografer, landmænd, offroad-ekvilibrister, naturelskere og dem, der bare falder for dens rå charme. 

Og så selvfølgelig til dem, der bare til have en robust bil til dagligdagens gøremål i byen. 

Priserne for Jimny er 229.990 kr. for Active-modellen og 254.990 kr. for Adventure-udgaven. 

For de penge får man 1,5 liter motor med 102 hestekræfter, firehjulstræk med reduktionsgear, masser af komfortudstyr og firestjernet sikkerhed. 

Praktisk kan man ikke kalde Jimny, den har ganske vist plads til fire, men har kun to døre og bagagerummet er på beskedne 85 liter. Den kan dog let forøges ved at lægge bagsæderne ned. 

Jimny er som standard udstyret med nødbremsesystemetvognbaneassistent, slingreadvarsel, skiltegenkendelseautomatisk op- og nedblænding af forlygterne, seks airbags, selestrammere på alle fire siddepladseraircondition, fartpilot med hastighedsbegrænser, el-ruder, centrallås og sædevarme.  

Adventure-modellen har desuden LED til nær- og fjernlys, alufælge, klimaanlæg, læderrat, varme i sidespejlene, forlygtevaskere, sorte ruder bag, multimediesystem med DAB+ radio, navigation og Apple CarPlay/Android Auto. 

Jimny har Danmarkspremiere den 27 – 28. april. 

Steen Nielsen

Chefredaktør, motorjournalist, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole. Har arbejdet med motorstof på Ekstrabladet, Amtsavisen, Randers, Bilen Motor og Sport, BT, Den Blå Avis m.fl.

Leave A Comment