Supertourisme Turbo 2015

Supertourisme-debut sluttede i kaos

19/04/2015
2.440 Views

Den med spænding ventede premiere på den ny racerklasse, Supertourisme Turbo, på Padborg Park sluttede i total kaos.

På grund af en fejl af løbsledelsen.

Synd for arrangørerne og ikke mindst publikum.

Dramaet opstod på grund af en afkørsel af unge Mikkel Mac.

Det foranledigede løbsledelsen til at sætte en en safety-car på banen.

Den placer sig dog fejlagtigt i feltet, mens Michel Nykjær som den første deltager kører i pit for at foretage sit obligatoriske dækskifte, og for at råde bod på fejltagelsen stoppede løbsledelsen løbet, og foreslog kørerne at afgøre heatet med et 10 minutters ekstraløb.

Men det bragte virkelig sindene i kog. Det nægtede de simpelhen.

Flere forskellige løsninger blev bragt frem, men uden at man kunne komme til enighed.

Derefter meddelte løbsledelsen, at de inden for en halv time ville komme med en afgørelse.

Og den lød:

“Vi lægger de første fem omgange til grund for afgørelsen.”

De betød, at Michael Outzen blev udråbt som vinder foran Frederik Mortensen og med Johan Jokinen på tredjepladsen.

Det sidste er nok ikke sagt i denne sag.

Supertourisme Turbo er, bedømt efter det første løb, et frisk pust i dansk banesport, men der er efter min mening meget langt til “Kongeklasse”.

Der var gjort meget fra arrangørernes side for at gøre et godt indtryk, men der skal gøres endnu mere før det niveau, de drømmer om, er nået.

Og det er langt fra det oplæg, de kom med ved klassens fødsel.

Det store fælles catering-telt, hvor kørerne kunne investere gæster til, var der ikke, og den underholdning, som eventmaster Kim Rødkjær fortalte vidt og bredt om, kunne jeg heller ikke få øje på.

I stedet holdt de forskellige team til i små spartanske telte.

Formel 1-bossen, Bernie Eclestone ville have fået et hjertestop, hvis han så hvordan telte og biler stod i en pærevælling.

Supertourisme Turbo-racerne er smarte og velkonstruerede, et godt koncept.

De kører også stærkt, men de lyder af alt andet end race.

De brummer som en truck, når de trækker fra land, og de knalder, som når en flok skytter fyrer deres gevær af på samme tid, når gassen slippes.

En irriterende lyd.

Racet var til gengæld godt. Der blev kørt tæt og der blev overhalet.

Det lover godt.

Der blev kørt tre afdelinger i supertourisme Turbo ved premieren på Padborg Park.

I første heat sejrede ELMS-køreren Mikkel Mac suverænt.

I andet heat viste Michel Nykjær international klasse ved at sejre lige så suveænt.

I tredje heat vandt Michael Outzen som nævnt efter en masse tumult.

På en skala på 1-10 må Padborg Park og Tom Pedersen nøjes med et femtal.

Så der er plads til forbedring.

Og glem alt om det med  “Kongeklasse”.

OBS: Og drop gerne det tvungne hjulbytte for min skyld. Publikum kan ikke se det, og det giver ingen mening i så kort et løb. Det skabte også drama i pitten, når kørerne ikke kunne komme ud for hinanden.

Steen Nielsen

Chefredaktør, motorjournalist, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole. Har arbejdet med motorstof på Ekstrabladet, Amtsavisen, Randers, Bilen Motor og Sport, BT, Den Blå Avis m.fl.

18 Comments

  1. Sikken en gang fis at skrive…..super race (godt set) men det med de spartanske telte er helt uden i hampen. Kørere står i de nøjagtige sammen telte som ved DTU løbene og der er der da ingen som klager……ja vist nogle mangler men alt opstart er svær….giv det nu lidt tid.

  2. hva fanden er det for en artikkel at skrive… det er da u smageligt at du i den grad er købt af dtc. føj…
    det lugter jo langt væk…
    og i øvrigt, hvilket løb var du til i weekenden??? for den jeg var til i Padborg var alt overskygget det fedeste motorsportevent vi har set i dk i meget længe…

  3. Du er nok den dårligste journalist, eller kritiker nogensinde…

    Du kan hverken stave, lave en meningsfuld sætning eller finde ud af din grammatik.

    Det du skriver giver ingen mening, og du skriver det ikke fordi du ikke kan lide DST, men fordi du ikke kan lide Padborg Park.
    Man får sgu helt dårlig smag i munden, og du burde holde dig langt væk fra dansk motorsport.

  4. Man kan jo nok se, artiklen er skrevet med en pen, sponseret af en hvis anden klasse som snart tager sin begyndelse. At Sam ligne klassen med Formel 1 og alle deres milliarder, viser med alt tydelighed artiklens morale. Ingen, absolut ingen har vel forsøgt at skulle ligne Formel 1. Kære Steen DET kan du gøre bedre, se bort fra det du er betalt for og lad være med at lyde som en gammel mand, hvis sidste salgsdato har været. Når du fosøger at beskrive fakta, så gør det dog med sandhed!

  5. Hej Steen

    Sikke en fin, farvet artikel du har fået skrevet dig dér. Det er synd at du er blevet sluppet løs på en side som skulle bidrage med sund og velformuleret journalistik til bil-entusiaster. Hvis det er dette niveau I ligger for dagen, er det svært at forestille sig et stigende læsertal.

    Og lige en sidste ting. Det irriterer mit øje at du har glemt at trykke enter hele 9 steder i artiklen hvilket begrænser omfanget af linjehop fra 41 til 32, i den ellers korte artikel.

  6. Dum artikel, og som andre har skrevet, helt klart farvet… Min opfattelse var super tæt race, godt set-up og dejligt at se at flere teams som enten har været stoppet eller været draget til udlandet nu er tilbage i dansk race.
    Jeg syntes Tom Pedersen og Sønderjysk motorsport har gjort et ganske hæderligt tiltag med en ny klasse, og jeg er helt sikker på at vi kun vil se klassen vokse.

  7. Altså nu var jeg også dernede og se race… Og det var da tæt race men slet slet ikke på niveau med DTC…. Det minder mest om sådan et slags Circus hvor man kører biler istedet for at ride på elefanter… “sagt med et glimt i øjet”
    Jeg kan dog ikke se at et seriøst firma som vælger DST kan få lige så meget ud af det rent sponsormæssigt som i DTC… DTC er bare nogle niveauer over… sorry…

  8. Det skal blive meget ‘spændende’ at læse din meget rossende artikel åbnings købet i DTC.
    Er sikker på det være det bedste race set i Danmark i mange år og at DTC er konge, ja konge klasse.
    Alt forløb fejlfrit og alle var glade og tilfredse især dig da du jo uden tvivl er i lommen på DTC.

  9. DTC er længder foran DST. Giv det 2 år, så er serien fortid.

  10. Lars Sørensen, jeg kender ikke din vinkel til sporten, men anser da JM-Racing som et seriøst motorsports team. Man har svært ved at tage din kommentar for seriøst, når du kalder bilerne for elefanter. Hvad vil du så kalde DTC bilerne. Jeg vil afholde mig fra at kalde nogen for noget, men blot lade læsernes tanker flyde.

  11. Perfection Racing har været med til at gøre DTC til en stor klasse i dansk motorsport. Jeg var selv med til at starte DTC op tilbage 1999 og når jeg tænker tilbage på alle de problemer vi var igennem dengang, så er det helt hen i skoven når du efter et løb, dømmer og laver en skala fra 1-10. Hvis vi havde gjort det dengang havde DTC nok lagt på et 2 tal derved ikke sagt at DTC er dårligt, men det fortæller vel bare at alt start skal have sin tid.
    Jeg er sikker på at vi igen vil være med til at skabe en ny stor klasse i dansk motorsport med RIGTIGE racerbiler bygget som racerbiler.
    Steen du har altid været velkommen hos os, men efter denne gang vrøvl som du skriver her så skal du ikke bruge min tid mere.

  12. Jens Ole Mathiesen.
    Det var ikke ment som nogen kritik af dit team og jeg forstår udemærket at du går i forsvarsposition omkring en serie som du har valgt at deltage i.
    Men når det så er sagt så synes jeg slet ikke at DST har det format eller niveau som DTC. I kan da ikke kalde det en konge-klasse når “kongerne” ( Magnussen, Bremer, Elgaard, Lind m.m) kører i DTC. For at bliver Mester i dansk motorsport så er du nødt til at køre i den serie hvor mestrene kører i…. Nemlig DTC….
    Og jeg har da aldrig hørt noget så plat som lyden af de DST biler…. De knalder og brager i nedgearingerne, og ellers lyder de ikke af noget som helst… Dét er en ommer….
    Man kunne slutteligt evt ønske sig at en kører som Mikkel Mac ville hoppe over i DTC, så DTC virkelig havde alle de hurtigste chauffører p.t… Han spilder tiden og talentet i DST…..

  13. Du er sgu da blød i hatten Lars. Så du mener hverken at perfection Racing, KEO, Jm og de andre teams kan få noget positivt ud af at være med i DST?
    Med hensyn til lyden kan man da også kun grine hånligt at V8 “brølet” fra DTC bilerne. De lyder jo som en tam humlebi og ligner sæbekassebiler. Og du må da gerne komme med gode kommentarer når DT kedelig engang kan kommer rundt på Padborg på under 1 minut.
    Og ja der er da tre stjerner i DTC… Magnussen, lindt og bremer….

  14. Træls at se sådan en artikel, uanset om han er i lommen på nogen eller ej. Kan sige, at det første DTC løb, med de nye amerikaner biler, var de 11 biler til start. Her i DST var der 15. I den kommende weekend, køres der DTC på 4. år. og der er 20 biler tilmeldt, men 4 af dem er norske kørere… så ja, kongeklasser er der vel ingen der kan og skal kalde sig.

    Få nu bare snakket sammen i lille DK, og arb. sammen, og få begge klasser samlet, så man kan få 10-20.000 tilskuere samlet og et fyldt racerløb, med alle de gode og spændende kørere samlet uanset om de kører i den ene eller den anden klasse.

    God vind fremover til dansk motorsport, alle har brug for det.

  15. Thomas
    Med kongeklasse så mener jeg der hvor de bedste chaufføre kører og dyster mod hinanden. Tidl F1 kører, tidl champcar kører, tidl lemans vinder osv….
    Intet andet….

  16. Steen Nielsen

    Hej Peter Skolelærer!

    Vildmedbiler.dk er en seriøst bilsite med de bedste historier og et stærkt voksende læsertal. Basta!
    Jeg vil gerne have dig at vise mig det med udgangene. Jeg gør mig nemlig stor umage med at skrive korte sætninger med en blank linje mellem alle sætninger.
    Det mener jeg, er den bedste form på nettet.
    stor hilsen Steen

  17. Ok. Lars Sørensen, Så en tidligere europamester og to gange sølv i DTC, H. Lundgaard. En EX DTM mester, Kurt Thiim. En ELMS runnerup og på venteliste til Le Mans i år, Mikkel Mac. En af de dygtigste formel kører, Johan Jokinen, En WTCC og DTC kører Michel Nykjær. En kart kører som blev nummer 6 ved VM, Kevin Rossel, En Michael Outzen der har vundet formel klasser, DTC heats og vundet 24 timers Silverstone. En SSC generel og klasse mester i Christian Siepmann. Så alle disse kørere regner du ikke for noget… ??? eller… vil vove at påstå, de også kan klare sig i top 3 i DTC…

    Kender en del af kørerne i DTC som inderst inde syntes at en DST bil er mega fed, de færreste indrømmer det, men hvis man går dem lidt på klingen, så kan man nok få det ud af dem…

  18. Jeg er faktisk ked af, at du er hjernevasket af hjemmesidens ejer. I min optik, må du synes hvad du vil om lyd, DTC og alt det andet hvad du vil, men jeg kommer aldrig til at give penge ud til de omvandrende badekar man køre med der – det er deres valg ligesom det er mit valg at vi kører DST. Hvis du eller Steen turde at komme ud til en prøvetur ville i kunne se forskellen på en rigtig racerbil og en badekar på 4 hjul. Men det tør I jo nok ikke?
    Det er jo klart Magnussen køre DTC – han er jo dybt involveret i klassen – spørg du blot Jan om det!
    I øvrigt vil jeg gerne her fortælle, at hjemmesidens ejer inviterede mig til åbningsløb på Jyllands ringen, hvor han ville få lagt en billet ud. Jeg kvitterede for hans venlighed og tog udfordringen op og kom, med den til følge, at jeg selv måtte betale billetten(270 km frem og tilbage). Jeg kan sagtens få råd til billetten, men måden, med invitationen og det hele….så får jeg det lidt sådan….var det bare for at få mig til at holde kæft eller…..
    Jeg skal ikke kommentere på de andres talent, kun tilføje at vi køre mod Mac i DST. Han ligner ikke en som er utilfreds og han er ikke ene om at ligge oppe foran.
    I øvrigt må du fortælle mig, du som er så klog, hvorfor begynder DTC nu med større bremser og hjul. Alle kan pludselig få alt.
    Jeg er ikke ubetinget glad for kampen de 2 klasser imellem, men dybest set er det vel op til de enkelte klasser selv at bestemme hvad man vil døbe den.

Leave A Comment