Stærkere priser på Mazda CX-3

CX-3 er Mazdas bud på en bil i den hastigt voksende klasse for kompakte crossovers. Den er praktisk, har kraftige motorer og et højt udstyrsniveau – ikke mindst på sikkerhedssiden.

Hvad der også er interessant lige nu er, at Mazda har sat priserne på bilen ned.

Mazda CX-3 bliver markedsført i tre forskellige udstyrsniveauer (Core, Vision og Optimum) og nu til priser fra 209.995 kr. (Tidligere 215.000 kr.)

Til den pris får man en CX-3 Core med 2.0-liters benzinmotoren med 120 hk, 6-trins manuel gearkasse og udstyr som aircondition, varme i forsæderne, el-ruder for og bag, nøglefri start og bakkebremse.

Den samme bil med det omfattende Vision-udstyr koster fra 233.998 kr., (Tidligere 239.990 kr.)

og med det overdådige Optimum-udstyr er prisen 268.998 kr. (Tidligere 279.990 kr.)

Mazda CX-3 kan fås med to versioner af den kraftige 2.0-liters SKYACTIV-benzinmotor. 120 hk og 150 hestekræfter. Udgaven med den lille motor er med forhjulstræk og enten manuel eller automatisk gearkasse, mens den anden altid har firehjulstræk og enten manuel eller automatisk gearkasse. Senere kommer CX-3 også med en ny 1.5-liters SKYACTIV-dieselmotor med 105 hk.

 

Erik Hawaleschka Madsen

Uddannet i markedsføring og altid arbejdet med den automotive branche. Rådgivet og udviklet samt markedsført biler, dæk, smøremidler og serviceydelser. "Fritidsracerkører". IT- og salgsansvarlig på vildmedbiler.dk

Leave A Comment