Spurtkongen er tilbage! 

11/12/2014
746 Views

Den legendariske John Cooper Works lanceres til marts i den nye 3-dørs Mini Hatch. 

Med aggressive sportsdetaljer både ude og inde. Sportssæderne er endda helt skulpturelle.

Mini John Cooper Works har en 2-liters, 4-cylindret motor med TwinPower Turbo-teknologi og en ydelse på 231 hestekræfter.

Motoren er den højest ydende nogensinde i en serieproduceret Mini, og effekten er øget med 10 pct. i forhold til forgængeren.

Det maksimale drejningsmoment er på 320 Nm, hvilket er 23 pct. mere end i den tidligere udgave.

John Cooper Works spurter fra 0-100 km/t på kun 6,3 sekunder (med sportsautomatgear endda kun 6,1 sekunder). Det er 0,2 sek. hurtigere end forgængeren. 

Topfarten er 246 km/t.

På trods af disse imponerende tal kører bilen 14,9 km/l (med sportsautomatgear 17,5 km/l). CO2-udledningen er 155 g/km (med sportsautomatgear 133 g/km).

Sekstrins gearkasse er standard, og sekstrins sportsautomatgearkasse kan tilvælges.

John Cooper Works er 387,4 cm lang, 172,7 cm bred, 141,4 cm høj, og akselafstanden er 249,5 cm.

Den vejer 1.280 kg, med sportsautomatgear 1.295 kg.

BMW Danmarks pressechef, Mette Lolholm oplyser, at prisen på Mini John Cooper Works er klar i starten af det nye år.

Steen Nielsen

Chefredaktør, motorjournalist, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole. Har arbejdet med motorstof på Ekstrabladet, Amtsavisen, Randers, Bilen Motor og Sport, BT, Den Blå Avis m.fl.

Leave A Comment