Citroën C4 Cactus

Spil på “Årets Bil i Danmark 2015” 

06/11/2014
841 Views

Nu kan du spille på, hvilken af de syv biler i finalen, der bliver Årets Bil i Danmark 2015.

Det er Betsafe, der har givet danske bilelskere den mulighed.

Og ifølge spilleselskabet er Citroën C4 Cactus favorit til at vinde titlen, skarp forfulgt af VW Passat og Ford Mondeo.

“Historisk set har de mere eksklusive mærker som Mercedes og BMW haft det rigtig svært i kåringerne til Årets Bil, og det billede vil også tegne sig i år”,  siger Betsafes oddssætter Thomas Holm til FDM.

De to luksusbiler, Mercedes-Benz C-Klasse og BMW 2 Active Tourer, er sat til at give pengene henholdsvis 25 og 35 gange igen, hvis de vinder.

“Til gengæld befinder Citroën C4 Cactus sig i en prisklasse, hvor mange danskere kan være med, og så skiller den sig ud fra de øvrige kandidater med sit originale design. Vi tror, at juryen vil belønne den utraditionelle kandidat, ligesom man gjorde i 2012, da hybridbilen Opel Ampera vandt,” mener Thomas Holm.

Det er 21 dommere fra Motorjournalisternes Klub Danmark, der i sidste ende afgør, hvem der vinder. Vinderen kåres 26. november om aftenen.

Odds fastsat af Betsafe: Link til odds hos betsafe.com

Citroën C4 Cactus, 2.75

VW Passat, 3.20

Ford Mondeo, 4.00

Opel Corsa, 7.50

Nissan Qashqai, 8.25

Mercedes-Benz C-Klasse, 25.00

BMW 2 Active Tourer, 35.00

Steen Nielsen

Chefredaktør, motorjournalist, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole. Har arbejdet med motorstof på Ekstrabladet, Amtsavisen, Randers, Bilen Motor og Sport, BT, Den Blå Avis m.fl.

Leave A Comment