Fiat 500 Collezione til 25 hurtige.

Special Fiat 500 til de 25 hurtigste

Er du hurtig med kreditkortet, så kan du blive ejer af denne specialudgave af Fiat 500. 

Og hurtigt, det mener jeg alvorligt, for Collezione, som den rappe cabriolet hedder, er kommet til Danmark i et yderst begrænset antal. 

25 styk til hver 179.990 kr. inklusive speciallakeringen og leveringsomkostninger. 

I Danmark har Fiat tidligere lanceret specialmodeller som 500 Anniversario, 500 by Gucci, 500 Pink og 500 by Diesel.  

Collezione er en 500C er udstyret med en elektrisk betjent kaleche med et avanceret foldesystem, der kan køre “kluden” tilbage i forskellige niveauer. Den kan fungere som soltag ved kun at være kørt lidt tilbage, ligesom den kan køres helt tilbage, så man opnår fornemmelsen af en rigtig cabriolet med frit udsyn til himlen.   

Alle 25 Fiat 500 Collezione er i den meget elegante farvekombination Lunar Blu/ Bianco Gelato med grå kaleche. For at fuldende looket kommer Collezione med en special blank effekt på de 16” alufælge, som er inspireret af den klassiske Fiat 500, der første gang trillede ud fra fabrikken i Torino i sommeren 1957. 

Specialversionen har udstyrsniveauet ”Lounge”, og det er den største udstyrspakke i Fiat- universet. Udstyret omfatter blandt andet designdetaljer som kromliste på motorhjelm og kofanger, fartpilot, 7” Uconnect HD-touchskærm, Apple CarPlayTM, tågeforlygter, specialindtræk og meget andet. Derudover pryder et fint ”Collezione” logo på bagklappen. 

Motoren er en 80 hestes TwinAir turbo. 

Steen Nielsen

Chefredaktør, motorjournalist, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole. Har arbejdet med motorstof på Ekstrabladet, Amtsavisen, Randers, Bilen Motor og Sport, BT, Den Blå Avis m.fl.

Skriv en kommentar