Skadehjælp app

Smart app stor hjælp når skaden er sket

02/07/2016
1.828 Views

En trofast læser af vildmedbiler.dk har et godt tip til alle, der har et forsikret køretøj.

“Jeg har netop lige hentet denne App, Skadehjælp, ned på min telefon. Det er et kanon stykke værktøj til anmeldelse af en forsikringsskade hvis man er på ferie eller herhjemme. Den findes både til IOS og Android og er gratis at downloade. Den guider dig sikkert og trygt gennem anmeldelsen, og til sidst sendes der en rapport til forsikringsselskabet og til din egen mail. Syntes bare den var genial, og vil anbefale den til alle, der ejer en bil,” skriver Kristian Juhl i en mail. 

Vildmedbiler.dk har været inde og se på app’en, hvor man skriver:

Med Skadehjælp app’en i hånden får du et simpelt og unikt værktøj, der guider dig nemt igennem skadesforløbet på dit forsikrede køretøj.

Aldrig har en skade været nemmere at anmelde.

Alle med en smartphone kan benytte skadehjælp App’en – download, tilmelding og brug af App’en er gratis.

App’en guider dig med få simple trin igennem skadeforløbet, og der genereres til sidst en rapport, som kan sendes direkte til dit forsikringsselskab samt din egen e-mail.

Fordele ved Skadehjælps App: Den er brugervenlig, kan bruges af kunder i de fleste forsikringsselskaber og den gør det nemt at anmeldelse en forsikringsskade på dit motorkøretøj.

App’en sender anmeldelse direkte til forsikringsselskabet og en kopi til dig som bruger.

Den har GPS-funktion, der logger tid og sted på skadetidspunktet.

Den har en specialdesignet kamerafunktion for optimale billeder af skaden.

Den giver mulighed for at gemme vidner og modparts oplysninger.

Når du første gang opretter dig som bruger skal du oplyse følgende:

Fulde navn, adresse, postnummer, forsikringsselskab, email-adresse.

Det er muligt at logge af manuelt i hovedmenuen. Ved næste login vil du få tilsendt en 4 cifret login-kode på SMS – for din sikkerheds skyld.

App’en benytter mobildata, og derfor kan der tillægges datatrafiktakst fra dit teleselskab ved brug.

Indholdet i App’en opdateres løbende via det mobile datanetværk, hvilket vil blive takseret af dit teleselskab i Danmark, og i udlandet (roaming) hos dit teleselskabs samarbejdspartner.

Vildmedbiler.dk takker Kristian Juhl for det gode tip.

Her finder du app’en:

http://www.apppicker.com/apps/1081388199/skadehjlp

Steen Nielsen

Chefredaktør, motorjournalist, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole. Har arbejdet med motorstof på Ekstrabladet, Amtsavisen, Randers, Bilen Motor og Sport, BT, Den Blå Avis m.fl.

1 Comments

  1. Fedt, den skal helt klart hentes..

Leave A Comment