Der er fart på hos VW-ejede Seat.
Modeller bliver opdateret og flere helt nye er på vej.
Leon er blevet faceliftet, Ibiza er kommet i en helt ny version og senest har Seat præsenteret den lille crossover, Arona, der bygget på Ibiza platformen.
Også en Seat Ateca SUV med 300 heste og firehjulstræk er blevet præsenteret.
Næste år kommer en stor SUV, der er på størrelse med søstermodellen Skoda Kodiaq, og inden 2020 vil vi også få en helt ny Leon hatchback at se. Ifølge Seats designchef, Alejandro Mesonero, vil den tage brandet til nye designhøjder.
Seat Arona er den første B-segment SUV fra VW-koncernen, og det er ikke hverdagskost, at VW ikke selv tager æren for at være først med en ny model.
Den ny Arona er ti cm højere og har en siddeposition, der er fem cm højere end i Ibiza. Den er smart, Seat kan det med design, og den er praktisk, bl.a. er bagagerummet hele 400 liter stort.
Fire udstyrsvarianter bliver der at vælge imellem, når den kommer på markedet herhjemme i november, sportslige og komfortable versioner.
Motorprogrammet kommer til at omfatte 3-cylindrede benziner med 95 og 115 heste og en 4-cyl. til FR-versionen med 150 heste. Dieseludvalget er til at overse, der tilbydes nemlig kun en af slagsen, en 1,6’er med 95 heste.
Som alle andre nye bilmodeller fra mange mærker kan Arona gøres helt personligt med 68 farvekombiationer.
Personalisering er det fine ord for den slags!
Arona bliver den første model med Seats såkaldte “High Console-koncept”, der er en ny måde at bygge midterkonsollen op på. Det skulle ifølge Seat betyde, at manden bag rattet næsten ikke behøver at fjerne blikket fra vejen under kørslen.
Priser kan Seat Danmarks administrerende direktør, Jesper Stoltenberg-Mathiasen, ikke fortælle så meget op, da de ikke er forhandlet på plads med fabrikken, men han oplyser til vildmbiler.dk fra Spanien, at Aronas konkurrenter starter ved 165.000-170.000 kr.
“Og vi skal selvfølgelig stå stærkt i segmentet,” siger han.
GIPHY App Key not set. Please check settings