Så er der pris på den ny Alfa Giulia

Se her hvad den ny Alfa Giulia koster

Så er der danske priser på den ny Alfa Romeo Giulia!

Og lad os tage dem med det samme:

Alfa Romeo Giulia 2.2 Diesel 150 hk: 475.000 kr.

Alfa Romeo Giulia 2.2 Diesel 180 hk Aut.: 545.000 kr.

Alfa Romeo Giulia 2.2 Diesel 180 hk Aut. Super: 575.000 kr.

Alfa Romeo Giulia 2.9 V6 Q: 1.395.000 kr.

Uanset modelvalg får man en bil, som er indbegrebet af fabrikkens nye motto ”meccanica delle emozioni”.

I dette tilfælde betyder det karakteristisk italiensk design, baghjulstræk, innovative motorer i verdensklasse, unikke tekniske løsninger, lav vægt med en perfekt 50/50 vægtfordeling og det bedste ”vægt-til-ydelsesforhold” i klassen.

Store ord, og lad os håbe de holder. For den længe ventede Giulia er sidste skud i bøssen for Alfa, hvis de vil lege med de store drenge, Audi, BMW, Mercedes, Aston Martin med flere!

Alfa Romeo Giulia kommer i tre udstyrsversioner; Giulia, Super og Quadrifoglio.

Sidstnævnte er den absolutte topmodel, endnu lettere og meget mere kraftfuld end sine søskende.

Og med 2,9 liters V6 BiTurbo med 510 hk, 0-100 km/t på 3,9 sekunder, og 307 km/t. på toppen placerer den sig i supertbil-klassen.

For at opnå optimalt vægt-til-ydelsesforhold kombinerer Alfa Romeo Giulia imponerende motorkraft med brugen af ultralette materialer overalt.

For eksempel har man valgt kulfiber til kardanakslen og aluminium til motorer, affjedring og flere karrosseridele såsom skærme og motorhjelm.

Udstyret med en 2,2 liters dieselmotor med 150 hk har Giulia en vægt på blot 1.374 kg.

Det er virkelig imponerende!

Giulia kan fås med keramiske bremser, Alfa Active Torque Vectoring, der ved hjælp af to dobbeltkoblinger ved bagtøjet sikrer konstant fordeling af trækkraften mellem de trækkende hjul og Active Aero frontspoiler der løbende korrigerer luft-flowet omkring bilen for at sikre downforce på de styrende hjul og hjælpe med at bremse bilen effektivt ned fra høje hastigheder.

De to dieselmotor, der er de første i det danske program er på 2,2 liters dieselmotor med 150 eller 180 hk. Begge med et vildt moment, 380 Nm ved 1500 o/m. for den lille og 450 Nm og 1750 o/m. for den store.

Den 150 hestes diesel er med 6-trins manuel gearkasse, mens udgaven med 180 hk leveres med en ny 8-trins automatgearkasse.

Takket være lav vægt og meget lav luftmodstand accelerer selv den mindste dieselmotor fra 0-100 km/t på blot 8,4 sekunder og har en tophastighed på 220 km/t.

Vigtigste standardudstyr Giulia:

  • 16” alu-fælge
  • To-zone klimaanlæg
  • Regn- og lyssensor
  • Cruise control
  • Tågelygter for
  • Læderrat med startknap
  • 3,5” TFT farveskærm i instrumenterne.
  • Alfa DNA system
  • Alfa Connect infotainment med 6,5” skærm, Bluetooth og 8 højtalere
  • Forward Collision Warning og AEB nødbremse
  • Lane departure warning
  • IBS bremsesystem
  • Kardanaksel i kulfiber
  • Skærme og døre i aluminium

 

Giulia Super har derudover:

  • Indtræk i dellæder
  • Aluminium-dørlister
  • Mulighed for to-farvet instrumentbord (sort, natur eller rød)
  • Dobbelt afgang på udstødning

 

Alfa Romeo Giulia Q har som standardudstyr:

  • 19” alu-fælge
  • Sortlakerede bremsekalibre
  • Xenonlygter med AFS kurvelys og forlygtespulere
  • 2xdobbelt udstødning
  • Parkeringssensor for og bag
  • Rød startknap på rattet – samt keyless go
  • El-indklapbare sidespejle med lysdæmpning
  • Bakkamera
  • Læder/Alcantara sportssæder
  • 7” TFT display i instrumenterne
  • Kulfiber-indsatse på instrumentbord
  • Kulfiber-hækspoiler
  • Læder på instrumentbord og dørpaneler
  • Active Aero – aktiv front spoiler
  • Alfa DNA med Race funktion
  • Alfa Active suspension
  • Alfa Chassis Domain Control
  • Alfa Active Torque Vectoring
  • Tag og motorhjelm i kulfiber
Steen Nielsen

Chefredaktør, motorjournalist, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole. Har arbejdet med motorstof på Ekstrabladet, Amtsavisen, Randers, Bilen Motor og Sport, BT, Den Blå Avis m.fl.

Leave A Comment