Biler i det såkaldte D-segment, mellemklassen, er under voldsomt pres. Specielt SUV’erne har fået salget af sedan-modeller til at stagnere.
Det var med udgangspunkt og den viden, at Peugeot-designerne gik i gang med arbejdet på at skabe en ny 508, som ville falde i kundernes smag.
Resultatet af deres arbejde er netop offentliggjort: Den ny 508 er en lav, bare 140 cm, aerodynamisk og coupeagtig 5-dørs fastback.
En elegant bil efter billederne at dømme.
Fronten med den skakternede kølergrill har en aggressiv attitude, der understreges af de lodrette Full LED-forlygter, som er inspireret af konceptbilen Peugeot Instinct.
Den lodrette motorhjelm er sænket så meget som muligt for at understrege det dynamiske udseende, og der er arbejdet med bilen hele vejen rundt for at gøre den attraktiv fra alle vinkler.
Bagenden er, som på mærkets nyeste modeller, karakteriseret af et sort vandret bånd med integrerede baglygter.
Et kig ind i bilen viser den nyeste version af Peugeots i-Cockpit, der består af et kompakt rat, en stor 10” HD kapacitiv touchskærm og et 12.3” high-res digitalt head-up display.
Den centrale touchskærm er elegant integreret i instrumentbordet i samme højde som head-up displayet. På indstigningsniveauet er touchskærmen 8”, mens den er 10” og i HD fra Allure-niveau.
Fakta om ny Peugeot 508:
- Brug af EMP2 platformen sikrer både dynamiske kvaliteter og en gennemsnitlig vægtreduktion på 70 kg, hvilket har en positiv effekt på brændstoføkonomi og performance.
- Introduktionen af en ny svejseteknik inklusiv brug af 24 meter karrosserilim, som giver øget stivhed i karrosseriet og garanterer længere holdbarhed
- Undervogn med aktiv elektronisk dæmpning (standard på GT og alle benzinversioner).
- Særlige indstillinger for kørekomfort
- Ny 8—trins automatisk gearkasse EAT8 med one-touch betjening
- Night Vision system, det første i segmentet
- Nyeste generation af automatisk nødbremse (opdager fodgængere og cykler både nat og dag ved op til 140 km/t)
GIPHY App Key not set. Please check settings