Ny Fabia – nu med priser

15/12/2014
1.094 Views

Skoda har Danmarks-premiere på den ny Fabia tre uger inde i januar, men alle forhandlerne har allerede hver et eksemplar af hatchback-modellen inde i forretningen.

Så kunderne kan se, røre og køre en tur i det Skoda selv kalder det største kvantespring i mærkets historie.

Og det skal nok passe, når man læser det, dem der har prøvet hatchback-udgaven skriver.

Og snart får de også Combi-modellen at vise frem.

Det er netop gået i produktion, og vil blive introduceret på de første markeder i januar.

Den nye Skoda Fabia hatchback fås til en startpris fra 129.000 kr. for en 1.2 60 hk med Easy udstyr. Startprisen for Fabia Combi er 149.000 kr. for en 1.2 75 hk med Active udstyr. Generelt er merprisen kr. 14.000 for Combi-modellen.

Det komfortable DSG gearskifte fås til Fabia med 1.4 TDI 90 hk turbodieselmotor og 1.2 TSI 110 hk benzinmotor og koster 20.000 kr. i tillæg. Alle priser er ekskl. leveringsomkostninger og eventuelt laktillæg.

Der kører omkring 50.000 Fabia i Danmark, og størstedelen, 75 pct., af dem er den praktiske Combi-udgave.

Det er en rigtig familiebil med masser af plads til far, mor og tre børn – plus, og her er det Combi-udgaven har sin force, 530 liter og hele 1395 liter bagagerumsplads, når bagsæderyglænene er lagt ned.

En finesse i den ny Fabia er SmarteGate-teknologien, der arbejder sammen med din smartphone.

Vildmedbiler.dk er klar med priserne, så snart de foreligger.

Steen Nielsen

Chefredaktør, motorjournalist, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole. Har arbejdet med motorstof på Ekstrabladet, Amtsavisen, Randers, Bilen Motor og Sport, BT, Den Blå Avis m.fl.

Leave A Comment