in

Så kom der priser på Fiat 500X

Det er mere end fire måneder siden Fiat præsenterede den lille nuttede 500X crossover. 

Stedet var Paris International Motor Show, og sikke en modtagelse den fik.

Roserne er væltet ned over 500X, der deler teknik med Jeep Renegade.

Men hvad skulle den koste?

Det blev der som ventet ikke sagt noget om ved præsentationen, men det er der nu: 500X kommer til Danmark i april, og prisen bliver 199.990 for den billigste, en 500X 1.6 16v POP.

En 500X Popstar med mere udstyr og en stærk benzin-turbomotor med 140 hk, introduceres til 270.000 kr.

Topversionen 500X Cross med 170 hk, højt standardudstyr, firehjulstræk og 9 trins automatgear koster 400.000 kr.

Derudover kan 500X også leveres med to dieselmotorer; en 1.6 MultiJet med 120 hk samt en 2.0 MultiJet med 140 hk.

Fiats pressechef, Steffen Holm, fortæller til vildmbiler.dk, at man forventer størst succes med 1.4 multiair 140 Popstar til 270.000 kr.

“Den er det bedste kompromis med en super motor og et godt udstyr,” siger han.  

Vildmedbiler.dk vover pelsen at gå lidt imod Hr. Holm, for vi tror mere på 500X 1.6 16V 110 hk Popstar til 230.000 kr. 

Det er en god pris en type bil som 500X.

Her er der heller ikke så meget konkurrence som i 270.000 kroners-klassen.

Den lille fikse italiener fås i to versioner: 500X, den elegante og praktiske model og 500X Cross, der med sine offroad-detaljer og Traction+ eller 4×4-system appellerer til den aktive fritidsentusiast, der gerne kører ud, der hvor andre ikke tør!

Udstyrsniveauet er højt på Fiat 500X. Vælger man topversionerne Lounge eller Cross får man bl.a. 18” alufælge, Bi-Xenon lygter, integreret navigationsanlæg, parkeringssensor bag og klimaanlæg med.

[highlight background=”#333″ color=”#fff”]Priser og modelprogram:[/highlight]

Fiat 500X:

Fiat 500X 1.6 16v 110 hk Pop, 199.990 kr.

Fiat 500X 1.6 16V 110 hk Popstar, 230.000 kr.

Fiat 500X 1.4 MultiAir 140 hk Popstar, 270.000 kr.

Fiat 500X 1.4 MultiAir 140 hk Lounge, 300.000 kr.

Fiat 500X 1.6 MultiJet diesel 120 hk Popstar, 320.000 kr.

Fiat 500X Cross:

Fiat 500X 1.4 MultiAir 140 hk Traction+, 320.000 kr.

Fiat 500X 1.4 MultiAir 170 hk 4×4 9 trins aut. gear, 400.000 kr.

Fiat 500X 2.0 MultiJet diesel 140 hk 4×4, 400.000 kr.

[highlight background=”#333″ color=”#fff”]Vigtigste standardudstyr:[/highlight]
POP:

  • Seks airbags
  • Fartpilot med hastighedsbegrænser
  • El ruder for og bag
  • El sidespejle med varme
  • Elektrisk håndbremse
  • Smart Fuel påfyldning
  • 60/40 splitbagsæde
  • 16” stålhjul

POPSTAR:

  • Tågeforlygter med kurvefunktion
  • Aircondition
  • Læderrat med ratbetjening af radio
  • Køling af handskerum
  • Uconnect radio med 5” touschscreen, Bluetooth og mediaplayer
  • Fiat Mood Selector
  • 17” alufælge
  • Måtter for og bag

Til Popstar kan tilkøbes en meget gunstig Business Pakke for blot 10.000 kr.

Opgradering til Klimaanlæg – 2 zoner

Opgradering til integreret Navigation med 5” skærm

Elektrisk lændestøtte i førersæde og armlæn foran

Keyless go + keyless entry

Lounge og Cross:

  • Klimaanlæg – 2 zoner
  • Keyless go + Keyless entry
  • Armlæn foran
  • 18” alufælge
  • Uconnect integreret Navigation med 5” skærm
  • Bi-Xenon lygter
  • 3,5” TFT farveskærm i instrumenterne
  • Ekstra tonede ruder bag
  • Parkeringssensor bag
  • Tagræling (på Cross)

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings