Daniel Lundgaard

Racer-familie i overhalingsbanen

11/02/2015
972 Views

Familiens Lundgaard har dedikeret deres liv til racing. 

Far Henrik skal i år køre Supertourisme.

13-årige Christian skal køre VM, EM WSK i karting,

16-årige Daniel debuterer i Legend Car

og Lotte (Mutti) skal som teamchef holde sammen på det hele.

Henrik Lundgaard stoppede karrieren for fem år siden, men har fået et tilbud fra Perfection Racing om at køre Supertourisme.

“Et rigtigt fin tilbud, både økonomisk, sportsligt og praktisk. Det passer mig fint med seks løb, deraf de fire på hjemmebane, og at min søn Daniel har droppet karting og i stedet skal køre Legend Car ved samme løb som jeg selv,” siger Henrik Lundgaard til vildmedbiler.dk.

“Jeg syntes også Supertourisme er et spændende koncept med gode biler med stort potentiale,” tilføjer han. 

Christian Lundgaard er en af Danmarks allerstørste gokart-stjerner. Han er fabrikskører for svenske Ward, og han boltrer sig som en fisk i vandet i de største mesterskaber.

Han har en stor fremtid foran sig. 

Men det giver store udfordringer for resten af familien, specielt Henrik og Lotte. Mange rejser, stort sponsorarbejde, stor planlægning, mange dage hjemmefra.

“Det er en livsstil, og den passer os ganske glimrende,” slutter Henrik Lundgaard.

Steen Nielsen

Chefredaktør, motorjournalist, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole. Har arbejdet med motorstof på Ekstrabladet, Amtsavisen, Randers, Bilen Motor og Sport, BT, Den Blå Avis m.fl.

Leave A Comment