Premiere: McLaren P1 GTR

McLaren P1 GTR får premiere på Geneve Motor Show 3. marts

Men på vildmedbiler.dk får den premiere allerede nu!

Den nye McLaren P1 GTR går til grænsen på mange områder.

Du kan ikke købe GTR i gadeversion, hvis du ikke allerede ejer en McLaren P1. Prisen forventes at ligge på 3,4 millioner $ (dollars). MEN – med i prisen følger så også deltagelse i kørekurser på nogle af de mest berømte racerbaner rundt om i verden, adgang til McLarens racersimulator med undervisning af de specialister, der også træner og hjælper F1 kørerne. Er det ikke nok? – kan du få et eksklusivt træningsprogram med McLarens Driver fitness team. Produktionen starter i 2015.

P1 GTR får 986 hk med et push-to-pass system (powerboost til overhaling). Den store hækvinge er udviklet med F1 teknologi som giver størst mulig effekt og mindst mulig vindmodstand.

Fuld race undervogn med kulfiberbremser og 19″ motorsportsfælge. Udstødningssystem specielt udviklet til GTR i titanium, der rent visuelt med to monsterrør, når man ser bilen bagfra, ser faretruende godt ud.

Det ser ud til at McLaren har lavet en værdig arvtager til F1 GTR der vandt Le Mans 24H i 1995!

 

Erik Hawaleschka Madsen

Uddannet i markedsføring og altid arbejdet med den automotive branche. Rådgivet og udviklet samt markedsført biler, dæk, smøremidler og serviceydelser. "Fritidsracerkører". IT- og salgsansvarlig på vildmedbiler.dk

Leave A Comment