Singer Porsche 911 DLS

Porsche 911 i verdensklasse

Den mest avancerede luftkølet Porsche 911 i verden. 

Det siger den amerikanske Porsche-specialist, Singer Vehicle Design, om deres 911 DLS, ”Dynamics and Lightweighting Study”. 

Singer har skabt bilen sammen med Williams Advanced Engineering, det er en teknik- og ingeniørafdeling i Williams-gruppen som også står bag Formel 1-racerne. 

Singer 911 DLS er baseret en 964’er fra 1990 og er motoriseret med 4-liter maskine med 500 hestekræfter, som leveres ved 9000 o/m. Antallet af hestekræfter er det samme som i dagens 911 GT3. 

Motoren er alt andet en original. Flertallet af komponenterne i den er lavet i magnesium, de 24 ventiler er i titanium, gasspjældet er F1-inspireret og smøresystemet siges at være noget helt unikt. 

Til at føre kræfter ned til baghjulene har Singer bygget en sekstrins gearkasse i magnesium. 

Udover den avancerede teknik er Singer 911 DLS et orgie i kulfiber som stole fra Recaro, rat fra Momo, skivebremser, Fuchs-lignende fælge fra BBS, kulfiberinstrumentering og mange andre detaljer. 

Bilen på billedet er ikke til salg. Den tilhører nemlig en Scott Blattner, der ejer andre Singer-Porscher 

Men fortvivl ikke for Singer har tænkt sig at bygge flere 911 DLS, 75 forlyder det. 

Steen Nielsen

Chefredaktør, motorjournalist, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole. Har arbejdet med motorstof på Ekstrabladet, Amtsavisen, Randers, Bilen Motor og Sport, BT, Den Blå Avis m.fl.

Skriv en kommentar