Ny Peugeot 3008 SUV

Peugeot gør sig til med lækker SUV

Er du til det stramme design, skal du vælge tysk, er du til det futuristiske, skal du kigge mod Frankrig.

Vi kunne i går fortælle om den ny Renault Grand Scenic, der virkelig fører sig frem med smukke former, og i dag får du så historien om Peugeots nyeste version af SUV’en 3008.

Også en bil, der med sit frække design skiller sig ud fra mængden.

SUV er det mest voksende segmentet i store dele af verden, så der skal der mere end en god undervogn og en økonomisk motorer for at gøre opmærksom på sig selv.

Og det gør Peugeot.

Den ny 3008 er tæskesmart. Fræk og formfuldendt.

Godt gået Peugeot.

Men den har selvfølgelig også indre værdier, der skal med i billedet.

Bl.a. et futuristisk instrumentpanel.

Det er nyeste generation af Peugeots i-Cockpit, som er en helt ny fortolkning af det traditionelle instrumentbord, der forener intuitiv betjening med en passioneret high-tech køreoplevelse.

Det sporty rat er gjort endnu mindre og er blevet ændret, så det nu er fladt foroven og forneden, hvilket giver et bedre greb og ikke mindst maksimal udsyn til instrumenterne samt mere benplads.

Tak for det. De første modeller, med det efter min mening underligt placerede instrumenthus over rattet, er ikke heldige. Jeg kan fx kun se de halve af instrumenterne., når rattet sidder der, hvor jeg vil have det.

I midten af instrumentbordet er placeret en 8” touch skærm, som minder om en tablet. Den er akkompagneret af seks vippekontakter og giver nem adgang til funktioner som radio, aircondition, navigation, indstillinger, telefon og mobilapplikationer.

Head-up instrumenteringen består af en high-res 12.3” skærm med digital speedometer, omdrejningstæller etc.

Peugeot har i udvikling af den ny 3008 haft stor fokus på karosseriet og vægtreduktion, der spiller en afgørende rolle i den konstante søgen efter reduktion af brændstofforbrug og CO2-udledning.

Det er i 3008 kombineret med et aerodynamisk design og brugen af dæk med lav rullemodstand (Ultra Low Rolling Resistance), hvilket gør den best in class, når gælder benzinmotorer.

Peugeots BlueHDi-teknologi betyder, at CO2-udledningen kan holdes nede på mellem 100 og 121 g/km for motorer med henholdsvis 100, 120 og 150 hk. Den nye 3008 fås med seks forskellige dieselmotorer.

Steen Nielsen

Chefredaktør, motorjournalist, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole. Har arbejdet med motorstof på Ekstrabladet, Amtsavisen, Randers, Bilen Motor og Sport, BT, Den Blå Avis m.fl.

Leave A Comment