Peugeot 208 mest solgt i januar

Der blev i årets første måned solgt 18.671 biler. 

De tre mest solgte mærker var VW med 2307, Peugeot med 1794 Peugeot’er og Toyota med 1703 Toyota’er, og de tre bedst sælgende biler var Peugeot 208 med 820, Citroën C 648 og Toyota Aygo med 632. 

Kigger vi på elbiler var VW e-Golf den absolutte topscorer med et salg på 180 biler, derefter fulgte Nissan Leaf, 72, Tesla 3, 60, Hyundai Kona, 30, Audi e-Tron, 29 og Hyundai Ionioq, 25.

Det samlede elbilsalg var 530 stk, hvilket var dobbelt så mange som i samme måned sidste år. 

Også plug-in (opladelige) hybridbiler har solgt godt i årets første måned. I januar 2020 har 773 plug-in hybridbiler fået nummerplade på, hvor det kun var tilfældet for 432 plug-in hybrider januar 2019. Salget af plug-in hybridbiler i januar er dermed 78,9 pct. højere i 2020, sammenlignet med januar 2019. 

Totalt set blev der i årets første måned 18.671 personbiler, hvilket er betydeligt under januar 2019, hvor der blev solgt 21.312 personbiler – et fald på 12,4 pct.  

Det kan der være flere grunde til. Der var et højt salg i slutningen af 2019, som derved har flyttet nogle kunder. Derudover blev der sidste år solgt meget i begyndelsen af året, idet der var udsigt til en afgiftsstigning i april 2019.  

Debatten om bilafgifter kan heller ikke afvises at have haft en negativ indflydelse på bilsalget i januar 2020. Desuden er der hos nogle mærker en vis leveringstid. Vi har derfor (formodentlig) endnu ikke set effekterne af de mange biler som er handlet ifm. nytårskur og åbent hus-arrangementer i januar. Der er i hvert fald flere som melder om stor ordreindgang fra kunderne og med en senere levering. 

Steen Nielsen

Chefredaktør, motorjournalist, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole. Har arbejdet med motorstof på Ekstrabladet, Amtsavisen, Randers, Bilen Motor og Sport, BT, Den Blå Avis m.fl.

Leave A Comment