Pas på: Rust elsker mild vinter

DMIs prognoser spår med stor enighed, at december bliver våd og mild med mulighed for sne og slud, og samtidig topper luftfugtigheden denne tid af året.  

Det er dårligt nyt for mange bilejere, for det er lige guf for rusten. 

Stik imod den gængse opfattelse er de milde temperaturer i den danske vinter nemlig noget af det værste, din bil kan blive udsat for.   

“De fleste tror, at rust trives bedst og udvikler sig mest, når det er rigtigt koldt, og vi nærmer os frysepunktet. Men faktisk trives rust langt bedre, når der er milde temperaturer. Ved otte til 12 grader er der typisk mere fugt, som fortættes bilers metaloverflader, fordi luften kan indeholde mere fugt, end når det er koldere eller under frysepunktet,” fortæller Jan Ole Helboder er seniorspecialist i automobilteknik ved Teknologisk Institut. 

Sådan beskytter du din bil mod rustangreb:

Trods rustens fordelagtige vilkår viser en undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har foretaget vegne af Dinitrol, at kun 56 procent af de danske bilejere rustbeskytter deres bil, selvom det er den mest effektive måde at sikre bilen et langt liv. Er du blandt dem, er der ifølge rusteksperten en række ting, du bør være ekstra opmærksom : 

For at forebygge rustdannelse er det vigtigste at holde bilen ren. Vask den grundigt, og vær især omhyggelig med at fjernet salt, sand og andet snavs fra dørrammerne, hvor vand og sand ellers ofte får lov til at ligge og slide lakken. Inde bag klappen til tankdækslet skal man også huske at tørre af 

Tjek bilen jævnligt for stenslag og ridser. snart der er blot et lille hul i lakken, kan fugt og salt let trænge ind, og snart der er en lille rustplet, udvikler den sig hurtigt til en større. 

 Undgå fugt ude som inde. Det er bedre at parkere bilen i en åben carport end i en lukket garage, hvor det typisk er mere fugtigt. Holder bilen i en lukket garage, er det en god idé at varme den op. Sørg derudover for, at måtterne i bilen ikke er våde, da fugt herfra trækker ned gennem gulvtæppet og kan kontakt med vognbunden. Køb eventuelt plastik- eller gummibakker, der fanger vandet, det ikke trænger ned. 

Steen Nielsen

Chefredaktør, motorjournalist, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole. Har arbejdet med motorstof på Ekstrabladet, Amtsavisen, Randers, Bilen Motor og Sport, BT, Den Blå Avis m.fl.

Leave A Comment