Nordsjællandske bilister udebliver fra syn

Pas på: Nye synsregler på vej

Fra den 20. maj skal du være bedre klædt på, når du kører din bil til syn.
På denne dato træder nemlig et nyt EU-direktiv i kraft, og det betyder, at biler med bl.a. simple fejl på dæk og lygter fremover skal omsynes.

Indtil videre har bilister med mindre anmærkninger fået en betinget godkendelse af bilen, hvis de sørger for at få mindre fejl og mangler ordnet på et værksted.

”Med de nye minimumsregler fra EU vil bl.a. fejl på lygterne og dækkene resultere i omsyn. Normalt har 2/3 af biler indkaldt til bilsyn fejl på lygterne, og derfor er det oplagt, at rigtig mange fremover skal til omsyn på grund af mindre lygtedefekter. I alt estimerer vi, at omsynsprocenten og antallet af syn i branchen kommer til at stige med omkring 30 procent,” siger Lars Kiholm, teknisk chef hos Applus Bilsyn.

Antallet af omsyn i Danmark ligger årligt på omkring 260.000. Med en stigning på cirka 30 pct. vil det medføre omkring 80.000 ekstra omsyn.

Faktaboks: Seks synsfejl der fremover giver omsyn:
1. Nærlyset er fejljusteret.
2. Nummerpladelyset mangler lys i 1 eller flere pærer.
3. Stoplyset virker ikke (denne fejl giver omsyn med kørselsforbud).
4. Dækmønsteret er under 1,6 mm.
5. Parkeringsbremsen el. håndbremsen bremser mindre end 50 % på det ene hjul (i forhold til det andet) eller slet ikke (denne fejl giver omsyn med kørselsforbud).
6. Utæt udstødning.

Kilde: Applus Bilsyn.

Steen Nielsen

Chefredaktør, motorjournalist, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole. Har arbejdet med motorstof på Ekstrabladet, Amtsavisen, Randers, Bilen Motor og Sport, BT, Den Blå Avis m.fl.

Skriv en kommentar