Her er årets bedste firmabil 2018

Opel Insignia kåret som Årets Businessbil

Otte professionelle erhvervsbilister, der typisk kører op mod 50.000 km årligt eller mere, en fysioterapeut og to motorjournalister, har i dag kåret Opel Insignia Sports Tourer som Businessbilen 2018. 

Den var i år oppe mod ni fine konkurrenter, fem stationcars og fire crossovers, og det var anden gang, Opel kørte afsted med titlen. 

Efter at have testet og vurderet alle kandidaterne til titlen, udtog juryen tre biler til finalerunden, som blev ekstra efter i sømmene. Det var foruden Opel Insignia, Ford Mondeo og BMW 320d. 

Det er Morgenavisen JylllandsPostens motorredaktion, der sammen med fagforeningen Business Danmark står bag kåringen. 

Og temaet var som tidligere år, “Bilen som arbejdsplads”.  

Vinderbilen er en 2,0 Turbo D Dynamic Best Line Plus aut. med 170 hk, og den blev bl.a. rost for høj soliditet, masser af praktiske løsninger og en fornuftig pris. 

Motorredaktør Christian Schacht, Morgenavisen Jyllands-Posten, er klar i mælet, når han siger, at Opel nu klar til revanche mod Ford Mondeo og VW Passat. 

“Våbnet er en ”forvokset og raffineret hightech-Insignia til farende firmafolk og fordringsfulde familier,” siger han. 

Her er det ti finalister og deres beskatningsværdi: 

Opel Insignia Sportstourer 2.0 Turbo D Innovation aut. 170 hk 

Beskatningsmæssig værdi: 322.000 kr. 

Audi A4 Avant Sport Limited Edition 2.0 TDi 190 hk 

Beskatningsmæssig værdi: 403.570 kr. 

 BMW 320d Touring 190 hk aut. 

Beskatningsmæssig værdi: 346.000 kr. 

Ford Mondeo 2.0 TDCi 180 hk ST-Line aut. 

Beskatningsmæssig værdi: 336.000 kr. 

Nissan Qashqai 1.6 dci 136 hk Tekna 

Beskatningsmæssig værdi: 288.516 kr. 

Mazda CX-5 2.2 150 hk Optimum 

Beskatningsmæssig værdi: 375.000 kr. 

Opel Grandland X 1.6 d Turbo D 136 hk Enjoy 

Beskatningsmæssig værdi: 259.000 kr. 

Peugeot 5008 1.6 HDI Allure 120 hk 

Beskatningsmæssig værdi: 342.000 kr. 

VW Arteon 2.0 TDi elegance 150 hk 

Beskatningsmæssig værdi: 415.000 kr. 

VW Passat GTE Variant 204 hk 

Beskatningsmæssig værdi: 365.000 kr. 

Steen Nielsen

Chefredaktør, motorjournalist, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole. Har arbejdet med motorstof på Ekstrabladet, Amtsavisen, Randers, Bilen Motor og Sport, BT, Den Blå Avis m.fl.

Skriv en kommentar