Nyt kamera gi’r politiet stor fangst

16/06/2016
1.197 Views

Bilister, der ikke har rent mel i posen, bør overveje at lade bilen stå i garagen!

For siden politiet i sidste måned tog automatiske nummerpladelæsere i brug, har kameraerne haft over 114.000 hits på biler, der af den ene eller anden grund har været kendt i politiets registre.

“Tallene bestyrker os i, at der er tale om et effektivt værktøj. Vi kan se, at der kører rigtigt mange biler rundt derude, som enten er interessante for os i forbindelse med en efterforskning, eller som af færdselsmæssige årsager ikke burde køre rundt på vejene. Nu har vi fået værktøjet til nemmere og hurtigere at finde de biler, som vi gerne vil have fat på,” siger politidirektør Svend Larsen. 

 

De registrerede hits i perioden fordeler sig som følger:

Afmeldte nummerplader 9.298
Biler registreret som brugsstjålne 750
Efterlyste køretøjer 334
Manglende forsikring 23.526
Biler tilhørende personer der er frakendt førerretten 28.037
Biler der ikke har været til syn 4.879
Nummerplader efterlyst som tabt eller stjålet 47.458
Biler, der blandt andet er knyttet til personer, der konkret er mistænkt for lovovertrædelser, som kan straffes med fængsel i mindst 1 år og 6 måneder, eller som er efterlyst fra udlandet. 448

Læs mere om reglerne for ANPG: www.politi.dk/anpg

Steen Nielsen

Chefredaktør, motorjournalist, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole. Har arbejdet med motorstof på Ekstrabladet, Amtsavisen, Randers, Bilen Motor og Sport, BT, Den Blå Avis m.fl.

1 Comments

  1. og hvad så det hjælpe vel kun hvis politiet så står lige efter stedet hvor de har fåer information om de forhold med den pågældende køretøj og så stoppe køretøjet

Leave A Comment