in

Ny Skoda Scala klar på rekordtid

Ud med Rapid, ind med Scala! 

Skoda har netop, i Tel Aviv, præsenteret deres ny femdørs kompakte hatchback, der skal tage kampen om med biler som VW Golf, Ford Focus, Kia Ceed, Seat Leon, Hyundai i30 og Peugeot 308. 

Skoda har valgt at vise bilen frem for motorjournalisterne i Israel i stedet for på Geneve Motor Show i starten af marts for ikke at skulle dele spotlys med andre bilnyheder. 

Vejen til afsløringen af den færdige Scala har været overraskende kort. De første nyheder om Rapid-afløseren slap ud i juli i år og efter et nogle få teasers og tekniske informationer er den her, bare fem måneder senere. 

Skoda fortæller at Scala designmæssigt viser et designsprog, som vi kommer til at se mere af på kommende modeller. 

Scala er 436,2 cm lang, 179,3 cm bred og 147,1 cm, hvilket gør den større på alle parametre end Rapid og rummelig som Octavia. 

Det betyder mere plads til passagererne og mere rum til bagagen. Pladsen bagude er øget fra 415 til 467 liter, når bagsæderne er i brug, og ekstra 30 liter i forhold til Rapid, når bagsæderyglænet er lagt ned. 

Udover at være mere rummelig byder kabinen et helt nyt design og en lækker finish. 

Den mest markante feature er instrumentbordets fritstående touchskærm, som afhængig af infotainmentsystemet kan være helt op til 9,2”.  

I infotainmentsystemet er indbygget en ny generation af Skoda Connects onlinetjenester, der giver mulighed for at låse og låse Scala op ved hjælp af smartphonen. Desuden kan man opdatere infotainmentanlæggets software og kort online uden at skulle besøge en forhandler, og Scala er den første Skoda-model, som altid er online, fordi den har indbygget eSIM, hvilket også understøtter automatisk nødopkald. 

Mere avanceret sikkerhedsudstyret er blevet standard og som noget nyt kan Scala fås med Side Assist, der er en videreudvikling af Blind Spot Detect. Hvor Blind Spot Detect er i stand til at opdage og advare mod køretøjer op til 20 meter bag bilen, har Side Assist en rækkevidde på hele 70 meter.  

Motorprogrammet vil omfatte tre benzinmotorer og en enkelt diesel.  

Den mindste er en 1.0 TSI 95 hk med en femtrins manuel gearkasse, og derefter følger en 1.0 TSI 115 hk med en sekstrins manuel gearkasse eller et syvtrins DSG-automatgear. Den stærkeste benzinmotor er 1.5 TSI 150 hk, som ligeledes fås med enten en sekstrins manuel gearkasse eller et syvtrins DSG-automatgear.  

Dieselmotoren er en 1.6 TDI med 115 hk. Alle motorer lever op til Euro 6d-TEMP-standarden for emissioner.  

Det er endnu ikke fastlagt, hvilke motorer Scala introduceres med i Danmark, men det er en kendsgerning, at modellen får danmarkspremiere inden sommerferien næste år.

What do you think?

Written by Steen Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

GIPHY App Key not set. Please check settings