Ny elegant og dynamisk Seat Leon

VW Golf og Seat Leon er tvillinger, ikke en-æggede for  selv de teknisk set deler meget, har de hver deres egen stil. 

Mens Golfen ikke designmæssigt slår ud med armene, ser den ny fjerde generation Seat Leon, både den femdørs hatchbackt Sportstourer-modellen elegante og dynamisk ud. 

Den ny Leon er baseret på en videreudviklet variant af Volkswagen-koncernens ekstremt benyttede MQB-platform, nemlig MQB Evo. Den samme som den ny Golf er bygget på. 

Men til Leon er platformen forlænget med fem centimer mellem akslerne og det kommer sammen med længere karrosserier passagererne til gode. Og bagagepladsen. 

Sportstourer-versionen er 464,2 centimeter lang, hvilket kun er 6,7 centimeter kortere end en BMW 3-serie Touring fra det større D-segment. 

Motorprogrammet er som i andre biler i VW-koncernen stort. De måske mest interessante er motorerne, der er kendt som eHybrid og eTSI.  

 eHybrid en 1,4-liters TSI-benzinmotor, der sammen med en elektrisk motor yder 204 hestekræfter, det samme som i den gamle Golf GTE.  

1,0 eTSI DSG og 1.5 eTSI DSG  er udstyret med en remdrevet 48 V-startermotor og et 48 V-litium-ion-batteri. Batteriet opsamler energien fra opbremsninger, som startermotoren så bruger til at hjælpe benzinmotoren ved accelerationer og til at trille på el alene. Det sparer brændstof og mindsker CO2-udledningen. 

Den ny Leon kan også fås i en gasversion, en såkaldt komprimeret naturgas (CNG) bil. Denne modelvariant har en 1,5-liters motor, der leverer 130 hestekræfter. 

Apropos DSG-automatgear, så er den ny Leon den første Seat til at benytte shift-by-wire-teknologi, hvor gearvalget bliver overført elektronisk til gearkassen. Derved er den normale DSG-gearvælger, der lignede en gearstang, erstattet af en lille gearvælger, der optager minimal plads mellem forsæderne. 

En helt elektrisk udgave af Leon er ikke på programmet, for Seat har en søsterbil til VWs ID.3, kaldet El-Born i pilelinen. 

Som det er tilfældet med alle andre nye biler, der fornyes i disse tider, er det også elektronikken, der har fået størst opmærksomhed i den ny  Leon. 

Og akkurat som det var tilfældet med den ny Golf 8, er knapper og ure er erstattet af digitale instrumenter. 

En god features er en app, hvor ejeren kan overvåge bilens funktioner og fx sætte fartgrænser, når bilen lånes ud. Overskrides de, kommer der fluks en besked på mobiltelefonen. 

Og som hos Tesla bliver Seats software løbende  opdateret i den levetid. 

Seat Leon får danmarkspremiere i maj, hvor den introduceres med både konventionelle brændstofmotorer og med mild-hybrid-teknologi. Til efteråret følger Leon som plug-in-hybridbil. 

 

Steen Nielsen

Chefredaktør, motorjournalist, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole. Har arbejdet med motorstof på Ekstrabladet, Amtsavisen, Randers, Bilen Motor og Sport, BT, Den Blå Avis m.fl.

Leave A Comment