Mikkel Jensen i LMP3 Cup på Le Mans

Mikkel Jensen i LMP3 på Le Mans

BMWs danske juniorkører, Mikkel Kensen, får overraskende debut på Le Mans på onsdag.

Han skal køre for det suveræne italienske LMP3-team, Eurointernational, i Michelin Le Mans Cup sammen med hollænderen Kay van Balo. 

Foruden træning og kvalifikation skal han køre to løb, torsdag og lørdag. 

“Det bliver helt fantastisk at få lov til at køre på den store 24-timers Le Mans-bane og få værdifuld erfaring, som jeg forhåbentlig kan bruge fremadrettet,” fortæller Mikkel Jensen til Vildmedbiler.dk. 

Den unge dansker, der er en del af BMW Motorsport LM GTE Pro Le Mans-team, var i weekenden til start for BMW Schnitzer i ADAC GT3 Masters på Red Bull Ring i Østrig, og det startede med ren optur. 

Mikkel Jensen satte andenhurtigste tid sin BMW M6 GT3 og sluttede første race i samme position sammen med sin medkører, den tidligere dobbelte DTM-mester, Timo Scheider. 

I kvalifikationen til andet løb skuffede Scheider ved kunne at sætte bilen på P13, men i løbet kæmpede de to bilen op på fjerdepladsen, men da Mikkel Jensen på vej ud af pitten til de afgørende omgange snittede han hjul, som et foranholdende team uretsmæssigt havde lagt på jorden, og det kostede en tidstraf, der sendte dem ned som nummer ti. 

“Jeg havde ikke mulighed fra min lave position i bilen at se dækket, og jeg fik desværre heller ingen besked fra mit team om, at det lå der, så jeg gav det lige et lille puf, men altså nok til at jeg blev tildelt en 30 sekunder tidsstraf efter løbet,” fortæller Mikkel Jensen. 

Ærgelsen var derfor stor hos Mikkel og Timo, for med fjerdepladsen var det rykket op på den samlede tredjeplads i mesterskabet. Nu ligger de i stedet nummer fem i det 36 biler store felt. 

I juniormesterskabet derimod topper danskeren efter sejre i begge weekendens løb.. 

“Det går jeg ikke så meget op i, men det giver god PR,” slutter han. 

Steen Nielsen

Chefredaktør, motorjournalist, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole. Har arbejdet med motorstof på Ekstrabladet, Amtsavisen, Randers, Bilen Motor og Sport, BT, Den Blå Avis m.fl.

Skriv en kommentar