Første Mercedes elbil er prissat.

Mercedes sætter pris på første elbil

Et spørgsmål trængte sig på, da Mercedes præsenterede deres første elbil, EQC, for pressen i Stockholm sidste år i september, 

Hva kostårn! 

Det kunne Mercedes ikke svare på den gang, men kan de nu; den billigste udgave, EQC 400 4MATIC, koster 680.000 kr. 

En god pris sammenlignet med de direkte konkurrenter, Jaguar I-PACE og Audi e-Tron, der koster henholdsvis 714.000 og 800.000 kr. 

Rækkevidden for de tre biler er stort set på samme niveau, hvilket vil sige fra 375 til 415 kilometer. 

EQC kan oplades både hjemme eller i en af de mange offentlige ladestandere, og benytter man en af de offentlige hurtigladere, som findes i hele Europa, er det muligt at lade med jævnstrøm med en effekt på op til 110 kW. Her tager det blot 40 minutter at lade batteriet fra 1080 procent. 

Det er også muligt at oplade sin EQC hjemme i indkørslen med en Mercedes-Benz Wallbox. 

Med 408 hestekræfter og et drejningsmoment på hele 760 Nm er den ny EQC både sportslig og kraftfuld. Accelerationstiden fra 0 til 100 kilometer i timen tager kun 5,1 sekund, mens topfarten er elektronisk begrænset til 180 kilometer i timen.  

Og til forskel for langt de fleste elektriske biler på markedet lige nu, er det muligt at bestille den ny EQC med anhængertræk, der må trække op til 1800 kg. 

Steen Nielsen

Chefredaktør, motorjournalist, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole. Har arbejdet med motorstof på Ekstrabladet, Amtsavisen, Randers, Bilen Motor og Sport, BT, Den Blå Avis m.fl.

Leave A Comment