Mercedes AMG F1: W06 Hybrid

Mercedes er tilbage – for at forsætte hvor de slap sidste år.

W06 skulle gerne have “arvet” alle de suveræne egenskaber fra sidste års bil. “Forventningerne er høje og der er en masse spekulationer om teamets potentiale i år. Men vi ved bedre en nogen at sidste års sejre, ikke vinder dette års løb. I F1 har man simpelthen ikke råd til at stå stille, man er nødt til at udvikle konstant. Vi er oppe imod konkurrenter der har en formidabel historik – og evnen til at  komme tilbage. De er ligesom os, ikke tilfredse, før de vinder!”, udtaler Paddy Lowe, Teknisk Direktør.

Mercedes har raffineret sidste års power unit og Petronas, teamets olie og benzinpartner, har udviklet ny brændstof, der ud over at beskytte motoren bedre, skulle give bedre forbrænding og driveability (frigive kræfterne på en bedre måde for kørerne).

Indtil videre kan vildmedbiler.dk rapporterer at efter kun en times test i Jerez, slog Nico Rosberg og den nye bil, Magnussens bedste tid, fra de fire testdage sidste år. (Kevins hurtigste tid fra sidste års test 1m23.276, blev slået af Rosberg i den nye bil i tiden 1m23.106) Så det tyder på at tingene virker i Mercedes lejren. Opdatering følger….

Erik Hawaleschka Madsen

Uddannet i markedsføring og altid arbejdet med den automotive branche. Rådgivet og udviklet samt markedsført biler, dæk, smøremidler og serviceydelser. "Fritidsracerkører". IT- og salgsansvarlig på vildmedbiler.dk

Leave A Comment