Mazda CX-5 får lillebror

02/11/2014
731 Views

Mazda fortsætter oprustningen

Til foråret kommer den ny 2’er til salg herhjemme, og senere på året en lille SUV, CX-3, der er baseret på samme platform.

CX-3 vil blive 427,5 cm lang, hvilket er 30 cm korte end storbroderen CX-5.
Den vil have plads til fire personer og har et bagagerum på 400 liter.

CX-3 vil blive bygget med den samme SKYACTIV-teknologi, som sine søskende, en teknologi, der reducerer vægten og forbedrer brændstoføkonomien.

Motorprogrammet vil omfatte to versioner af Mazdas 2-liter benzinmotorer og en ny 1,5 liter dieselmotor.
CX-3 vil som standard blive udstyret med forhjulstræk, men vil også kunne fås med firehjulstræk for dem, der gerne vil udforske naturen

Konkurrenterne bliver Opel Mokka, der er storsælgende i Tyskland, Renault Captur og Peugeot 2008.

Dimensionerne er 427,5 cm i længden, 176,5 cm i bredden og 155 cm i højden, altså en kompakt Crossover.

CX-3 er 10 cm højere end Mazda3 og det giver en forhøjet siddeposition.

Steen Nielsen

Chefredaktør, motorjournalist, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole. Har arbejdet med motorstof på Ekstrabladet, Amtsavisen, Randers, Bilen Motor og Sport, BT, Den Blå Avis m.fl.

Leave A Comment