Jan Magnussen siger farvel til DTC

Magnussen tvunget til DTC-afbud

Vildmedbiler.dk kan i dag afsløre, at Jan Magnussen ikke kommer til start i weekendens DTC-løb på Ring Djursland. 

Le Mans-organisationen, ACO, har nemlig meddelt Corvette Racings kørere, og dermed danskeren, at møde personligt op til licenskontrol på banen søndag. 

“Det er helt utilstedeligt, at ACO med beslutningen forhindrer kørere at deltage i de serier, de også er engageret i,” siger DTC-promotor Peter Elgaard. 

Corvette Racing har forsøgt at få ændret licensvisningen til på mandag, hvor Aston Martin Racing med Nicki Thiim og Marco Sørensen skal vise, at de har “Licens to Le Mans”. 

Men uden held!

For Jan Magnussen er ACO’s mangel på smidighed en katastrofe i DTC-sammenhæng. Efter finalesejren i åbningsløbet på FDM Jyllandsringen lagde han sig i spidsen i mesterskabet, men efter det katastrofale løb i Aarhus med masser af uforskyldte buler og ingen point, er han nu røget ned på fjerdepladsen. 

Det er tilladt at smide tre løb væk i DTC-mesterskabet, og det plejer for Magnussen at være dem i København, men med pointtabet i Aarhus, og det tvungne afbud til Ring Djursland ser det sort ud for ham på den hjemlige racerfront.

Og det bliver værre endnu, for Jan Magnussen kommer heller ikke til start i fjerde afdeling ved Copenhagen Historic Grand Prix i Købehavn den 4.-5. august på grund af løbssammenfald med en afdeling i IMSA GTLM på Road America. 

Det har ikke været muligt at få en kommentar til den ulykkelige situation fra Jan Magnussen, men kilder tæt på ham fortæller til vildmedbiler.dk, at han er meget ked af ikke skulle køre på Ring Djursland. 

Steen Nielsen

Chefredaktør, motorjournalist, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole. Har arbejdet med motorstof på Ekstrabladet, Amtsavisen, Randers, Bilen Motor og Sport, BT, Den Blå Avis m.fl.

Skriv en kommentar