Lettere at få strøm på elbilen

Lettere at få strøm på elbilen

Den danske ladeinfrastruktur til elbiler bliver hele tiden bedre.  

Sidste år overhalede antallet af lademuligheder til elbiler antallet af tankstationer, og nu står den første hurtiglader i EU’s GREAT-projekt klar i Kolding.  

Her er det muligt at oplade sin elbil med en rækkevidde på 100 km i løbet af 20 minutter.  

”Vi udvider hele tiden vores ladenetværk, så livet som elbilist bliver nemmere. Den nye hurtiglader ved Bramdrupdam i Kolding er kun den første af flere, som vi sætter op sammen med Q8,” siger Tore Harritshøj, adm. direktør i E.ON, og pointerer, at E.ON i dag har mere end 1.350 ladepunkter fordelt over det meste af landet. 

Hurtigladerne, der bliver opstillet inden for nærmeste fremtid, er en del af EU-projektet, GREAT, der skal forbinde storbyer i Norden. 

Hurtigladeren står klar til brug ved Q8-stationen ved Bramdrupdam i Kolding. Betaling for opladning foregår enten via abonnement hos E.ON, gennem EasyParks app eller engangsbetaling. De sidste to løsninger tillader brugere at oplade uden et ladeabonnement hos E.ON.  

Den ny hurtiglader står ved: 

Q8 Bramdrupdam, Vejlevej 355, 6000 Kolding 

Steen Nielsen

Chefredaktør, motorjournalist, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole. Har arbejdet med motorstof på Ekstrabladet, Amtsavisen, Randers, Bilen Motor og Sport, BT, Den Blå Avis m.fl.

Skriv en kommentar