Kinesisk SUV kommer til Danmark 

02/12/2014
919 Views

Kineserne kommer! 

Det er blevet sagt og skrevet så mange gange, at ingen mere troede på det.

Akkurat som den med ulven.

Men nu kommer den første kinesiske bil snart til Danmark og de øvrige nordiske lande. Det er sikkert og vist!

Bilen er en Qoros 3 SUV, der størrelsesmæssigt ligger tæt på den populære Nissan Qashqai. Den er netop blevet præsenteret på Guangzhou Motor Show, og kommer til salg på hjemmemarkedet straks i det ny år, og lidt senere altså i Norden.

Qoros er allerede på det tjekkiske marked med en sedan, der som den første kinesiske bil fik maksimale fem stjerner i Euro NCAPs crashtest. 

Qoros 3 SUV kommer både med for- og firehjulstræk. Motoren er en 150 hestes 1,6 liter turbobenzin.

Qoros er nok kinesisk, men der har været mange europæiske hænder med i projektet, bl.a. Gerd Hildebrandt, der tidligere har slået stregerne til forskellige Mini-modeller.

Steen Nielsen

Chefredaktør, motorjournalist, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole. Har arbejdet med motorstof på Ekstrabladet, Amtsavisen, Randers, Bilen Motor og Sport, BT, Den Blå Avis m.fl.

Leave A Comment