Kæmpe dansker-brag på Le Mans

17/01/2015
867 Views

Der er lagt til et fantastisk danskerbrag på Le Mans i år. 

I GT-klassen!

Syv danske kørere i fire forskellige bilmærker.

Lige nu ligger det fast, at Jan Magnussen kører for Corvette, Marco Sørensen, Nicki Thiim og Christoffer Nygaard for Young Driver AMR, Mikkel Mac og Johnny Laursen for Formula Racing og Michael Christensen i Porsche – hvis han da ikke bliver rykket op i LMP1-klassen.

Det er det store spørgsmål lige nu.

Han sagde i går til TV3 Sport, at det er bekræftet, at han debuterer i Le Mans i år. Det har vi vidst længe på vildmedbiler.dk, da Le Mans indgår i WEC-serien, som Michael jo skal køre i GT-klassen i en Porsche 911. 

Vi håber alle, og krydser fingre for, at Michael havner i Porsches LMP1-racer, men jeg bliver ikke skuffet, hvis han “kun” skal køre GT-bilen.

Det er en stor udfordring at debuterede i den krævende løb i en af de allerhurtigste biler, og måske ville det være bedre at få banen ind under huden, i en lidt langsommere bil.

Det var bare en tanke!

Porsche begyndte i går forberedelserne til WEC/Le Mans i Abu Dhabi, og efter hvad vildmedbiler.dk erfarer, er Michael ikke i Abu Dhabi.

Det kan jo være et dårligt tegn.

Formula Racing har, som tidligere omtalt i vildmedbiler.dk, fået en invitation til at køre Le Mans efter deres flotte andenplads i sidste års Europæiske Le Mans-serie.

Vi kender på nuværende tidspunkt kun to af kørerne i teamets Ferrari, Mac og teamejer Laursen, men en tredje er i kikkerten, både til ELMS og Le Mans.

Ikke nødvendigvis en dansk kører.

Michael Christensen, Marco Sørensen, Mikkel Mac og Johnny Laursen er alle Le Mans-debutanter.

Steen Nielsen

Chefredaktør, motorjournalist, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole. Har arbejdet med motorstof på Ekstrabladet, Amtsavisen, Randers, Bilen Motor og Sport, BT, Den Blå Avis m.fl.

Leave A Comment