Jaguar F-TYPE bare vildere

Balancen mellem smukt design, outstanding performance og køredynamik i verdensklasse har altid været kendetegnende for Jaguar F-TYPE.  

Og nu skrues der op for alle tre parametre.  

Motorprogrammet omfatter i den nyeste version både fire, seks og otte-cylindrede varianter og fra 300 til 575 hk.  

Mindste motor er en turboladet 4-cylindret motor med 300 hk, fulgt af en kompressorladet V6 med 380 hk, en kompressorladet V6 med 450 hk samt en kompressorladet V8 med 575 hk. 

Alle udstyret med samme effektive otte-trins quickshift gearkasse. 

Den buldrende V8-motor fås kun til den F-TYPE R, der i kombination med firehjulstræk leverer rendyrket ekstraordinær ydelse i alle gear og under alle forhold. 0-100 km/t tager blot 3,5 sekunder. 

Til at kontrollere løjerne i svingene står F-TYPE fast på nye 20 tommer hjul og kontrollen med kræfterne sørger effektive Carbon Ceramic Matrix bremser med 380 mm og 275 mm skiver for og bag for.  

Designmæssigt kendes den nye F-TYPE bagfra på de smallere baglygter, mens fronten er forskønnet med ny kofanger, større grill, ny kølerhjelm og supersmalle Pixel LED forlygter. 

I bilen er man omgivet af smukke detaljer, fx de broderede monogrammer i sæderne og på dørpanelerne og “Jaguar Est. 1935”-indgraveringen omkring knappen til åbning af handskerummet – en diskret reference til det år, hvor Jaguar navnet for første gang blev brugt af virksomhedens grundlægger, Sir William Lyons, til en af hans smukke biler, der også præsenterer det ypperste i materialer – lblandt andet Windsor-læder og Noble Chrome, der definerer den nye F-TYPE førerorienterede kabine.  

Steen Nielsen

Chefredaktør, motorjournalist, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole. Har arbejdet med motorstof på Ekstrabladet, Amtsavisen, Randers, Bilen Motor og Sport, BT, Den Blå Avis m.fl.

Leave A Comment