Hyundai i20 med flotte former

11/09/2014
902 Views

De første officielle billeder viser en helt ny side af Hyundais designstil. De skarpe linjer er afløst af buttede stramme former ala Peugeot 308, Polo og Audi A1. Udviklet og designet af europæere til europæere.

Godt gået Hyundai, det er de former, der rykker i øjeblikket, og som kunderne kan li’.
Den karakteristiske sekskantede kølergrill og den sorte C-søjle med baglygterne giver et elegant udseende.
Hyundai i20 er baseret på en helt ny platform og karrosseriet er længere end forgængeren. Dimensionerne er: Akselafstand 257 cm, hvilket er 4,5 cm længere end forgængeren, totallængden er 403,5 cm og bagagerummet kan rumme 326 liter med bagsæderne oppe.
Den øgede akselafstand kommer i høj grad bagsædepassagererne til gode.

Den ny i20 vil blive motoriseret med en 1,4, 89 hestes diesel med 6-trins gearkasse og en 1,2 liter benzin med 82 hk. og 5-trins gearkasse. Også en automatgear-version forventes.
Hyundai i20 er en bil i B-segmentet og forventes introduceret i Danmark til foråret næste år. Priserne er ukendte.

Steen Nielsen

Chefredaktør, motorjournalist, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole. Har arbejdet med motorstof på Ekstrabladet, Amtsavisen, Randers, Bilen Motor og Sport, BT, Den Blå Avis m.fl.

Leave A Comment