Hvem skal afløre Mercedes E-klasse som Årets Brugtbil 2016

Hvem skal afløse Mercedes på tronen?

Titlen som Årets Brugtbil 2016 skifter snart ejer.

Mercedes C-Klasse årgangene 2007 til 2011 sidder på titlen lidt endnu, men den 3. juni er der tronskifte.

Vinderen skal findes mellem fem biler, som en jury bestående af journalister fra dagblade, magasiner, websites, bl.a. vildmedbiler.dk, og andre eksperter har valgt.

Det er en lang række delelementer, som samlet gør vinderen til det bedste køb. Juryen kigger blandt andet på, hvor meget det koster at eje finalebilerne, og så er det en afgørende faktor, at bilerne tekniske standard er de højeste på brugtbilmarkedet.

Jeg ved godt, hvem jeg stemmer på, men hvad med dig!

Lad os få et bud. 

Her er de nominerede:

BMW 3-serie 2008-2012

Ford Focus 2011-2014

Honda Jazz 2009-2015

Nissan Qashqai 2010-2014

Toyota Avensis 2009-2012

Kort om de fem finaledeltagere:

BMW 3-serie 2008-2012 

Den femte generation af BMW’s 3-serie blev lanceret i 2005, og på trods af den placering i den prestigefyldte del af firmabilsegmentet, så blev den meget populær med tæt på 9.500 solgte eksemplarer i Danmark, ligesom der er importeret et stort antal brugte modeller til landet.

Det er den faceliftede udgave fra 2008 til 2012, der er med i årets kåring. Derfor er udbuddet af brugte BMW 3-serie E90 også ganske pænt i Danmark med godt 380 til salg i øjeblikket. På brugtbilmarkedet har 3-serien et flot renommé, og der er ikke meldt om typefejl på modellen.

Reservedelsprisindekset er 116 for en 320i, og serviceprisindekset er på 121 for en 320d.

 

Ford Focus 2011-2014

Den forrige generation af af Focus, nemlig Focus II vandt Årets Brugtbil i 2009, og nu er det altså efterfølgerens tur til at være nomineret.

Dermed er Focus den første model, der har muligheden for at blive Årets Brugtbil i to generationer. Der er ikke meget af udsætte på seneste version af Ford Focus, der er ikke meldt om typefejl, og den får flotte brugerkommentarer på BilBasen af brugerne.

Dernæst er der et bredt udvalg til salg modellen, især i stationcarudgaverne. Eneste minus er, at der ikke er ret mange benzinudgaver til salg blandt de 320 brugte, der er til salg.

Reservedelsprisindekset er 112 for en 1,6 liters benzinudgave, og serviceprisindekset er på 120 for en 1,6 liters dieseludgave.

 

Honda Jazz 2009-2015

Honda Jazz blev Årets Bil i Europa i 2009, og nu repræsenterer Jazz Honda, der har muligheden for at være det første mærke med tre kåringer af Årets Brugtbil efter Accord vandt i 2012 og Civic vandt i 2014.

Der er solgt 3.831 eksemplarer af bilen. Der er ikke meldt om nogen typefejl på Jazz, og spørger man på et Honda-værksted, så er det en bil, som de stort set ikke ser, udover til de regelmæssige serviceeftersyn.

Der er 91 til salg på BilBasen, og generelt er det en model med meget korte lagerdage. Bemærk, at modellen ikke findes med dieselmotor på det danske marked.

Reservedelsprisindekset er 119 for en 1,4 liters benzinudgave.

 

Nissan Qashqai 2010-2014

Nissan Qashqai er efterhånden en fast deltager i finalerunden af Årets Brugtbil.

Der er meldt om en enkelt gentagende fejl, nemlig tilsodet partikelfilter, men kan ikke tilskrives en egentlig mekanisk fejl, derimod tyder det på et forkert kørselsmønster.

Ellers er Qashqai en velkonstrueret sag, der samtidig er meget billig at køre på værksted og til service. De firehjulstrukne udgaver har et reservedelsprisindeks på 116. Til sammenligning er klassegennemsnittet 131.

Der er solgt ca. 9.000 biler i perioden frem til modelgenerationskiftet i marts 2014, og der er 261 til salg på BilBasen lige nu.

Reservedelsprisindekset er 97 for en 1,6 liters benzinudgave, og serviceprisindekset er på 102 for en 2,0 liters dieseludgave.

 

Toyota Avensis 2009-2012

Forgængeren blev Årets Brugtbil i 2009, og efterfølgeren er for anden gang i finalerunden. Der er ikke meldt om egentlige typefejl, men som andre dieselbiler er der blandt BilBasens brugere noter om tilsodning, især hvis bilen har kørt korte ture.

Ellers så er det et bredt udvalg udvalg til salg, og det noteres, at der er flere benzinudgaver end dieseludgaver til salg.

Det er unikt i blandt de brugte firmabiler. I alt er der 228 af modellen til salg på BilBasen lige nu.

Reservedelsprisindekset er 120 for en 1,8 liters benzinudgave, og serviceprisindekset er på 124 for en 2,0 liters dieseludgave.

 

Flere fakta:                            Priser fra:

BMW 3-serie 2008-2012: 162.400 kr for en 2009-model med dieselmotor (318d) og 161.000 km på tælleren, 204.000 kr i  gen.pris for alle til salg.

Ford Focus 2011-2014: 94.900 kr for en 2011-model med dieselmotor og 172.000 km på tælleren, 143.000 kr. i gennemsnitspris for alle til salg.

Honda Jazz 2009-2015: 64.900  kr for en 2009-model med benzinmotor og 118.000 km på tælleren, 120.000 kr i gennemsnit for alle til til salg.

Nissan Qashqai 2010-2014: 145.0000 kr for en 2010-model med benzinmotor og 110.000 km på tælleren, 187.000 kr i gennemsnit for alle til salg.

Toyota Avensis 2009-2012: 134.200 kr for en 2010-model med benzinmotor og 140.000 km på tælleren, 182.000 kr i gennemsnit for alle til salg.

Steen Nielsen

Chefredaktør, motorjournalist, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole. Har arbejdet med motorstof på Ekstrabladet, Amtsavisen, Randers, Bilen Motor og Sport, BT, Den Blå Avis m.fl.

Leave A Comment