Honda havetraktør vil op på 240 km/t.

Honda-havetraktor vil sætte fartrekord

Honda satte i 2014 en bemærkelsesværdig rverdensekord: Med den tidligere TopGear-journalist, Piers Ward, bag rattet kørte han en 109 hestes specialbygget traktorplæneklipper med svimlende 186,512 km/t. på en racerbane.  

Året efter tog normanden Per-Kristian Lundefaret rekorden fra Honda ved at køre vanvittige 214.967 km/t. på en hjemmebygget Viking T6 havetraktor på Torp Sandefjord Airfield. 

Det var den 5. november, og han har siddet på rekorden siden. 

Men nu vil Honda have den tilbage. 

Som i 2014 er det Team Dynamics, Honda’s British Touring Car Championship-partner, der har bygget den ny plænetraktor med en 1000 ccm, 190 hestes motor (13.000 omdrejninger) fra en Honda SP1 Fireblade sportsbike. 

Honda’en skal køres den rutinerede karting-kører, Jess Hawkins, som forventer at få Lean Mower V2 op omkring de 240 km/t. 

Honda HF 2622 superplænetraktoren er bygget op omkring en superlet rørramme og med en motorvægt på bare 69,1 kg har den et vægt/effekt-forhold på 1000 heste pr. tons. 

0-100 napper den på tre sekunder, og så kan den faktiske slå græs. 

Steen Nielsen

Chefredaktør, motorjournalist, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole. Har arbejdet med motorstof på Ekstrabladet, Amtsavisen, Randers, Bilen Motor og Sport, BT, Den Blå Avis m.fl.

Skriv en kommentar