Vild VW Golf GTI sætter rekord på Nordschleife.

Her er Nordschleifens forhjulstrukne konge

 

Den stærkeste Golf GTI nogensinde sætter ny omgangsrekord for serieproducerede forhjulstrukne biler på Nürburgring Nordschleife.

Det er det, denne artikel handler om.

Men jeg vil alligevel starte med en anden vinkel, nemlig historien om køreren, der satte rekorden.

Han hedder Benny Leuchter, (har aldrig hørt om ham), han er tysker og professionel racerkører med omkring 1000 omgange på Nordschleife på sit CV.

Derudover har han været teamkammerat med Sebastian Vettel i juniordagene.

Men han mest spektakulære bedrift har indtil nu været omgangsrekorden i den forhjulstrukket VW Golf GTI Clubsport

7.49,21 min. lyder den nu på. Den tidligere rekord tilhørte en Honda Civic Type-R.

“Det er omkring et år siden, jeg første gang stiftede bekendtskab med VW Golf GTI Clubsport S, og allerede den gang følte jeg, at det var en bil med rekordpotentiale,” fortæller Benny Leuchter.

 

Vigtige facts om Golf GTI Clubsport S:

Golf GTI Clubsport S har 310 hk, klarer 0-100 km/t på 5,8 sek. og har en topfart på 265 km/t.

Golf GTI Clubsport S har en speciel Nürburgring-opsætning, som du kan vælge i køreprofilindstillingen.  Nürburgring-opsætningen indstiller den adaptive undervogn, motorens respons, styretøjet og lyden optimalt til en runde på Nürburgrings Nordschleife.

Undervognen på Golf GTI Clubsport S er kraftigt modificeret og opsætningen er fintunet ved tests på en række racerbaner.

Vægten er reduceret til 1285 kg (uden fører/bagage), og med 310 hk resulterer det i et vægt/effektforhold på 4,15 kg pr. hk.

Et nyt udstødningssystem med større diameter før den bageste lydpotte producerer et højtlydt knald ved deceleration.

Golf GTI Clubsport S kommer kun som tre-dørs uden bagsæder.  Golf GTI Clubsport S leveres med 19” Pretoria-fælge og semislick-dæk.

En plakette på instrumentbordet viser produktionsnummeret (001/400 til 400/400) og understreger, at bilen er en eksklusiv specialmodel.

Golf GTI Clubsport S vil blive produceret i 400 styk. Heraf er de 100 øremærket til tyske kunder, resten vil blive solgt over hele verden.

Steen Nielsen

Chefredaktør, motorjournalist, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole. Har arbejdet med motorstof på Ekstrabladet, Amtsavisen, Randers, Bilen Motor og Sport, BT, Den Blå Avis m.fl.

Leave A Comment