Her er det første foto af Skoda Superb

11/12/2014
1.136 Views

Den ny Skoda Superb har sat sine hjul i startblokken!

Nedtællingen er begyndt.

Og til marts når den målstregen i Geneve – i messehallerne, der danner rammen om byens store motorshow.

På vejen slår den lige en smut omkring Prag. hvor der er kaldt til verdenspremiere for motorjournalisterne.

Skoda har netop sendt disse billeder af den ny Superb i omløb, og den viser, trods kamoflage-dragten, at designet følger Octavias stil.

“Jeg har set den uden dragten, og den er bare flot, specielt Combi-udgaven er jeg begejstret for,” fortæller presseansvarlig hos Skoda DK, Peter Lorentzen til vildmedbiler.dk. 

Den ny Superb er tredje generation og med dens ny design-sprog, proportioner, rummelighed, innovative teknologi, køredynamik og kvalitet, rykker den en klasse op.

Ikke underligt, at Skoda selv kalder den for den bedste Superb nogensinde. Alt andet ville da også være underligt!

Superb årgang 2015 ventes til salg i Danmark efter sommerferien.

“Mere præcis kan jeg ikke være i øjeblikket, for der kan meget i produktionsforløbet, som kan ændre datoerne,” siger Peter Lorentzen.

Steen Nielsen

Chefredaktør, motorjournalist, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole. Har arbejdet med motorstof på Ekstrabladet, Amtsavisen, Randers, Bilen Motor og Sport, BT, Den Blå Avis m.fl.

Leave A Comment