Har du også valgt den forkerte bilfarve

Har din bil også den forkerte farve 

Rigtigt mange bilister har valgt en farve på deres bil, der ikke matcher deres personlighed.  

Det er den overraskende konklusion i en paneuropæisk undersøgelse foretaget af Nissan, som afslører, at hele 86 pct. af de adspurgte har foretaget et forkert farvevalg i showroomet. 

Undersøgelsen viste, at bilkøberne stadig er for konservative, når det kommer til valg af lakfarven, selvom der nu tilbydes flere livlige farver og flere muligheder for individualisering end nogensinde før. 

Undersøgelsen blev gennemført af Nissan for at fejre de mange muligheder for individualisering til den helt nye Micra. Den viste, at ca. en tredjedel af de adspurgte i undersøgelsen på baggrund af deres personlighed burde have valgt mere iøjnefaldende farver som eksempelvis orange i stedet for de traditionelle farver grå og sort. 

For at hjælpe kunderne på rette vej har Nissan taget teknologien i brug og udviklet en innovativ chatbot i samarbejde med den berømte farvepsykolog Karen Haller. 

Den er tilgængelig via Facebook, hvor den på blot to minutter kan analysere brugerens personlighed i forhold til at finde frem til det perfekte Micra-farvematch. 

Den ny Nissan Micra er en bil, som er perfekt til kunder, der gerne vil udtrykke sig med anderledes farvevalg. Den fås i ti forskellige farver og med et stort individualiseringsprogram er der mulighed for at tilføje kontrastfarver på kofangere, døre, fælge og sidespejle. Desuden kan elementer på sæder, dørbeklædning og instrumentpanel ændres med indvendig individualisering. 

Ca. 21 pct. af de danske Micra kunder har individualiseret eksteriøret på deres bil og ca. 15 pct. har individualiseret interiøret (heraf har næsten halvdelen valgt orange!).  

I forbindelse med undersøgelsen blev der brugt skræddersyede spørgsmål til at kvantificere deltagernes personlighed ved at analysere deres adfærd og præferencer. Den teknik anvendes almindeligvis til at give en indikation om en persons primære personlighed – eksempelvis i en test i forbindelse med jobsamtaler. 

Tag testen her:https://www.facebook.com/NissanMicraChatbotUK 

Steen Nielsen

Chefredaktør, motorjournalist, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole. Har arbejdet med motorstof på Ekstrabladet, Amtsavisen, Randers, Bilen Motor og Sport, BT, Den Blå Avis m.fl.

Leave A Comment