Han skal i lære som rallykører hos Opel

Han vandt Opels rallykonkurrence 

13/06/2016
1.765 Views

Interessen for at blive Danmarks Rallytalent 2016 var enorm.

Flere end 7.200 unge mellem 20 og 31 år søgte om at blive Danmarks næste topkører, hvor Opel havde sat en uddannelse som rallykører og en start i en afdeling af det danske rallymesterskab på højkant.

Og vinderen blev: 20 årige Adam Hjortflod fra Vig på Sjælland.

Ti udvalgte motorsportsinteresserede unge mellem 20 og 31 år var samlet til den afgørende test på FDM Sjællandsringen, hvor der blev dystet i flere discpliner.

”Det er simpelthen en drøm, der er gået i opfyldelse for mig. Jeg er overlykkelig og glæder mig helt vildt til at komme i gang, ” siger Adam Hjortflod.  

Første gang den ny “Opel fabrikskører” skal i ilden bliver i et klubrally på Stevns den 26. juni, og så venter der seks andre klubrally over sommeren, inden han for alvor skal prøve kræfter med de bedste danske rallykørere den 24. september, hvor femte afdeling af det danske rallymesterskab køres omkring Roskilde.

Her skal Adam Hjortflod køre i en Opel Corsa OPC, og han får dermed chancen for at dyste mod etablerede rallykørere i Opel Corsa Rally Cup, hvor alle kører i identiske udgaver af Corsa OPC med omkring 200 hk.

Opel skal nu, sammen med den rutinerede co-driver Ole Frederiksen, bringe Adam Hjortflod helt i mål.

Steen Nielsen

Chefredaktør, motorjournalist, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole. Har arbejdet med motorstof på Ekstrabladet, Amtsavisen, Randers, Bilen Motor og Sport, BT, Den Blå Avis m.fl.

Leave A Comment