Audi sommer og vinter

Godmorgen Danmark (2)

Vildmedbiler.dk fortæller kort og godt, hvad der er sket og sagt i bilverdenen i det seneste døgn.

Kør Audi Q5 om vinteren og A5 Cabriolet om sommeren og book det hele online – Audi Danmark lancerer nu mobilitetskonceptet Audi select
Audi select er et mobilitetskoncept, hvor man for en periode på 12 måneder vælger to Audi personbiler, som man har i seks måneder af gangen.

Konceptet er ”all inklusive” dvs. inkl. forsikring, ejerafgift, Audi mobilitetsservice og vinterdæk, så der er intet at bekymre sig om.
Audi select programmet indeholder modeller fra Audi A3 Cabriolet og opefter, og de er alle med automatgear, relativt store motorer og højt udstyrsniveau såsom xenon-lygter med LED kørelys, MMI navigation mv.

Selvom konceptet først lige er blevet lanceret, har den første kunde allerede meldt sig og tegnet en aftale. Kunden har valgt en Audi A6 allroad i de første 6 måneder og en Audi Q5 i de efterfølgende måneder til en pris på 12.500 kr. alt inklusiv pr. måned i 12 måneder.

Men hvis man f.eks. vælger at køre Audi A4 via programmet nu, og til foråret vælger en Audi A3 Cabriolet, så starter priserne ved 8.000 kr. pr. måned i 12 måneder. På audi.dk/select kan man derudover se priser på lige præcis den sammensætning, man ønsker.

I januar havde de fleste bilaktier det svært, nøjagtigt som resten af aktiemarkedet. Ferrari var ingen undtagelse, da selskabets aktie faldt fra kurs 43 til 27,9.
Siden har Ferrari-aktien dog virkelig taget revanche, og efter gårsdagens handler var aktien steget med 72 pct., siden den skrabede bunden i februar.
Det har givet Ferrari en markedsværdi på 69 mia. kr., hvilket er 29 mia. kr. mere end for otte måneder siden. (JP).
….
Ford Mustang har mistet pusten. Salget i september faldt 32 pct. I forhold til samme måned sidste år, og det har fået Ford til at skrue ned for farten på samlebåndet i Flat Rock, USA.
Nedgangen i salget har betydet, at Mustang for første gang i to har solgt dårligere end den bitre rival, Chevrolet Camaro.

VW skal spare 10 pct. på materialeomkostninger og faste udgifter i 2017 i forhold til 2016.

Det skriver det tyske bilmagasin Automobilwoche søndag.

“Det bliver heftigt, og det bliver ikke uden smerter,” lyder fra en talsmand for koncernen.

I Automobilwoche lyder det, at sparekniven vil skære bredt i hele organisationen og ramme bl.a. de faste udgifter for virksomhedens mange adresser, vedligehold, husleje, rådgivning og markedsføring.

Hos Audi overvejer man i øjeblikket indsatsen i LMP1 på Le Mans og i World Endurance Championship.

Toyota og Suzuki meddeler, at de har indgået et samarbejde omkring forskning og udvikling. Det er den voldsomt accelererende udvikling i bilindustrien, der har tvunget de to mærker i armene af hinanden.

Continental høstede på den netop overstående Automechanika-messe i Frankfurt  anerkendelse for et af de udviklingsprojekter, der siden lanceringen har tiltrukket sig interesse både fra bil-industrien og fra miljøforkæmpere.

Dækproducenten fik overrakt priserne ”Innovation” og ”Green Award” for sit projekt “Taraxagum – dæk af mælkebøttegummi”.
Koncernens mål er på sigt at kunne udvinde en del af det gummi, den anvender til dæk og andre gummiprodukter, fra mælkebøttens rødder.

Steen Nielsen

Chefredaktør, motorjournalist, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole. Har arbejdet med motorstof på Ekstrabladet, Amtsavisen, Randers, Bilen Motor og Sport, BT, Den Blå Avis m.fl.

Leave A Comment