Leasing hitter igen

Gode grunde til at lease din ny bil

20/03/2015
607 Views

Ikke en uge uden en  pressemeddelelse om nye attraktive leasingtilbud.

Til privatkunder.

Det er Peugeot, der har sparket konceptet i gang i denne omgang, og de har haft en enorm succes med forskellige typer leasing.

Det vil de andre bilimportører selvfølgelig ikke stå tilbage for.

De er hoppet med på vognen, så der er virkelig gode “køb” at gøre.

Men der ligger et større arbejde foran computeren, inden du går ud på leasingmarkedet.

Kig ind på de forskellige bilmærkers hjemmesider for at læse om priser og betingelser.

Der er mange biler at få til omkring 2.000 kr. om måneden og førstegangsydelsen er enten ikke eksisterende eller meget lav.

Det vil sige mellem 3.000 – 10.000 kr.

Men på vildmedbiler.dk fornemmer vi stadig en vis usikkerhed blandt privatbilisterne omkring det at lease den ny familiebil.

Derfor har vi bedt en ekspert i billeasing om at sætte ord på fænomenet.

“Privatleasing har vist sig at være billigere end køb af bilen med almindelig finansiering, hvis man isoleret ser på privatleasingens løbetid. Hvis man altså kan nøjes med at have bilen i den periode som leasingkontrakten løber, så vil privatleasing i mange tilfælde være fordelagtig rent økonomisk,” siger Jan Lang, bilanalytiker på Bilbasen.dk. 

Men tilføjer han.

“Der er nogle forbehold. Da leasingaftalen ofte indeholder forholdsvis begrænsede km-tal, så skal man gøre sig klart, at det koster forholdsvis meget, hvis man kører flere km end det, der er aftalt i kontrakten. Hvis man samtidig gerne vil beholde bilen i længere tid end de typiske kontrakter varer, så er det billigere at købe.”

Når det så er sagt.
 
“Privatleasing er interessant, fordi det skaber klarhed om omkostningerne til bilholdet. Du ved stort set hvad det koster at holde bilen kørende, og der kommer sandsynligvis ikke nogen overraskelser til husholdningsbudgettet.” 
Og så til slut.

“Der har været en del usikkerhed om omkostningerne til klargøring ved kontraktens udløb, men det er min oplevelse, at reparationerne og udbedringerne generelt er indenfor et acceptabelt niveau,” slutter Jan Lang.

Steen Nielsen

Chefredaktør, motorjournalist, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole. Har arbejdet med motorstof på Ekstrabladet, Amtsavisen, Randers, Bilen Motor og Sport, BT, Den Blå Avis m.fl.

Leave A Comment