Formula Racing i ny Ferrari 358 GT2

Formula Racing vil på Le Mans 2016

31/03/2015
810 Views

Formula Racing er på reservelisten til årets Le Mans.

De er nummer tre.

Og de er klar, hvis chancen byder sig.

Men de tror ikke rigtigt på det, og satser i stedet målrettet på start i 2016.

Det betyder, at Formula Racing i denne sæson skifter deres Ferrari 458 GT3 ud med en GT2 og rykker op i den hurtigere LM GTE-klasse.

GTE ligger meget tæt på den klasse, holdet agter at stille op i på Le Mans, og årets fem løb i European Le Mans Series bliver således en forberedelse til en 2016-indsats i den franske klassiker.

Og det bliver med en ny mand i bilen.

Efter en opgradering af Mikkel Mac fra sølv- til guld-status på FIA’s klassificering af kørere, må Mac og Magnussen i henhold til reglementet nemlig ikke længere dele samme bil.

Derfor er Jan som ventet Magnussen ude!

I stedet har Formula Racing skrevet kontrakt med den 29-årige erfarne italienske sølv-kører, Andrea Rizzoli.

Udover ham og Mikkel Mac er Johnny Laursen også i bilen.

Andrea Rizzoli er ligesom Formula Racing associeret med AF Corse-teamet og blev sidste år vinder af Pro Am-klassen i det prestigefulde Blancpain-mesterskab.

Rizzoli hentede ligeledes en andenplads i GTC-klassen i European Le Mans Series i 2013, mens han i 2012 og 2011 deltog i den europæiske GT Open-serie.

Formula Racing første indsat i 2015-udgaven af European Le Mans Series finder sted den 10.-11. april på Silverstone i England.

Steen Nielsen

Chefredaktør, motorjournalist, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole. Har arbejdet med motorstof på Ekstrabladet, Amtsavisen, Randers, Bilen Motor og Sport, BT, Den Blå Avis m.fl.

Leave A Comment