Fjordbach vandt klassesejr i Dubai

10/01/2015
761 Views

“Slaget om Ålborg skal udkæmpes i Dubai” 

Sådan skrev jeg i optakten til 24-timers-racet i Dubai, hvor Anders Fjordbach i en Black Falcon Porsche 997 Cup og bysbørnene Kasper Jensen og Kim Holmgaard i en HTTP Performance Porsche skulle mødes i en duel over 24-timer.

Slaget er lige afgjort, og den blev suverænt vundet af Anders Fjordbach, der vandt Porsche Cup-klassen sammen med tyske Andreas Weisshaupt, japanske Keita Sawa og saudiarabiske Saud Al Faisal.

Med en margin på bare 10,301 sekunder foran Black Falcon teamet anden Porsche. 

En fantastisk afslutning i et løb over 24-timer.

Kasper Jensen og Kim Holmgaard fik aldrig chancen for at udfordre Anders Fjordbach, da deres Porsche tidligt i løbet blev ramt af problemer.

Anders Fjordbach, der til dagligt bor i Hamborg, var en af ankermændene på Black Falcon-bilen, og det var ham, der i den sidste time fik kørt sig forbi teamets søsterbil, som havde ført Porsche-klassen i formiddagstimerne.

Anders Fjordbach tog klassesejren – og fik et BRM-ur. 

Teamet sluttede på niendepladsen generelt.

Steen Nielsen

Chefredaktør, motorjournalist, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole. Har arbejdet med motorstof på Ekstrabladet, Amtsavisen, Randers, Bilen Motor og Sport, BT, Den Blå Avis m.fl.

Leave A Comment