FDM: Det er billigst at køre på strøm.

FDM: Det er billigst at køre på strøm

Hvad koster det at køre elbil i forhold til en tilsvarende på benzin og diesel?

Det spørgsmål bliver Vildmedbiler.dk ofte stillet. 

Og nu kan vi give svaret. 

Takket være FDM, der har lavet en gennemgang af den samlede økonomi for fem sammenlignelige biler i mellemklassen. Undersøgelsen, der medregner udgifter til alt fra anskaffelse til brændstof, vedligeholdelse og værditab, viser, at det med et kørselsbehov på 20.000 km om året er billigst at køre i elbil, mens benzinbilen er dyrest. 

Kører man 20.000 km om året over fem år, koster det 3.02 kr. pr. km i elbil, mens prisen i en benzinbil er 3.20 kr. pr. km.

Selvom elbilen i FDMs regnestykke samlet er den billigste at køre i, kan det dog hurtigt ændre sig. I dag får man som elbilejer en såkaldt godtgørelse af elafgift på godt 91 øre pr. kilowatt, hvis man leaser sin ladeboks. Aftalen om godtgørelsen udløber imidlertid med udgangen af 2019, og findes der ikke en løsning, vil det fra 2020 gøre det markant dyrere at køre i elbil.

”Der er fra politisk side ønske at fremme den grønne omstilling, og at flere skal vælge elbiler til. Derfor harmonerer det meget dårligt med de politiske intentioner, hvis man ikke finder en løsning den nuværende godtgørelse. Bortfalder den, vil det resultere i en uforholdsmæssig høj prisstigning nuværende ladeløsninger til el- og plugin-hybridbiler. I vores regnestykke vil det betyde, at prisen pr. km i en elbil vil stige til 3.30 kr., og dermed vil både elbiler og plug-in hybridbiler være de dyreste af de fem biltyper. Det bør man snarest finde en løsning . Ellers risikerer man, at der går længe, før el- og plugin-hybridbiler bliver et reelt og attraktivt alternativ for forbrugerne,” siger forbrugerøkonom i FDM, Ilyas Dogru.

Det koster det at køre i bilerne*:

Elbil:                               3.02 kr./km
Plugin-hybrid:                3.05 kr./km
Hybridbil:                        3.10 kr./km
Dieselbil:                         3.14 kr./km
Benzinbil:                        3.20 kr./km
 

*Forudsætninger: 20.000 km pr. år over fem år. Værditab beregnet af Bilpriser.dk. Forsikring: FDM Forsikring (elitebilist) med selvrisiko på 3.338 kr. Alder 40 år bosiddende i Hillerød. Rentebyrde 3 pct.. Øvrige poster som Motors bilbudget 2018.
El- og plugin-hybrid-beregningerne indeholder ikke udgifter til etablering af ladestander. Månedligt abonnement til elbilen på 579 kr.

Steen Nielsen

Chefredaktør, motorjournalist, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole. Har arbejdet med motorstof på Ekstrabladet, Amtsavisen, Randers, Bilen Motor og Sport, BT, Den Blå Avis m.fl.

Skriv en kommentar