Fiat Punto får hug i crashtest

FDM advarer: Køb ikke disse to biler

Næsten alle ny biler slipper flot ud af mødet med muren i Euro NCAPs testcenter i Frankrig. 

Men når ældre bilmodeller bliver gentestet, er resultatet ofte skræmmende. Fordi producenterne helt har undladt at opdatere sikkerheden gennem årene. 

Det betyder, at Alfa Romeo Giulietta, DS 3 og Ford C-Max og Grand C-Max falder fra fem til tre Euro NCAP-stjerner. 

Og dermed mister deres sikkerhedsfradrag. 

Hvad endnu være er, så afslører sikkerhedstesten et skandaløst ringe sikkerhedsniveau i Fiat Punto, hvor noget så basalt som en selehusker kun er standard på førersædet og sikkerhedssystemer er en by i Rusland. 

Derfor får Fiat Punto som den første bil NUL Euro NCAP-stjerner.  

“Det kan Fiat ikke være bekendt, og vi anbefaler at bilkøberne går langt uden om den,” siger FDMs repræsentant i Euro NCAP, Søren W. Rasmussen. 

Heller ikke den ny Dacia Duster er FDM begejstret for. 

“Den er stort set uden de sikkerhedssystemer, som efterhånden er standard i andre biler. At Dacia på den måde ignorerer tilgængeligt sikkerhedsudstyr, er helt utilstedeligt og noget, EU bør se på. Derfor er det heller ikke en bil, FDM vil anbefale,” siger Søren W. Rasmussen. 

 

De testede biler i årets sidste Euro NCAP-test:

Fem :stjerner 

  • BMW 6-Serie GT  
  • BMW X1/X2  
  • Hyundai Kona  
  • Jaguar F-Pace  
  • Kia Stinger  
  • Kia Stonic  
  • Toyota Yaris  

Fire Euro NCAP-stjerner 

  • Toyota Aygo (gentest)  

Tre Euro NCAP-stjerner 

  • Alfa Romeo Giulietta (gentest)  
  • Dacia Duster  
  • DS 3: (gentest)  
  • Ford C-Max (gentest)  
  • Ford Grand C-Max (gentest)  
  • MG ZS  
  • Opel Karl (gentest)  

Nul Euro NCAP-stjerner 

  • Fiat Punto (gentest)  
Steen Nielsen

Chefredaktør, motorjournalist, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole. Har arbejdet med motorstof på Ekstrabladet, Amtsavisen, Randers, Bilen Motor og Sport, BT, Den Blå Avis m.fl.

1 Comments

  1. Jeg tvivler på at min Volvo 850 fra 1994 har ret meget mere at byde på.

Skriv en kommentar